Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.eKSTLIVET. 493
Ogsaa nogle orkidéer kan forekomme blandt liplanterne,
saaledes brudspore (gymnadenia conopea) med den slanke, røde, duftende
blomstersamliug, poselæbe {per ist y Iis viridis) og dens hvidblomstrede,
vellugtende slægtning p. albidus.
Frodige birkelier er der ogsaa rundt Valdalsvatn, og en
yppig, om end ikke artsrig vegetation trives i dem. Paa den
sydlige heldning af Sandskarnuten kan saaledes nævnes følgende
arter fra birkebeltet: Bregner som den fine skjørlok (cystopter i s
fragilis), taggbregne (aspidium lonchitis), Skogburkne (,asplenium filijc
femina) og kystbregnerne bjørnekam (blechnum spicant) og bergtelg
[polystichum oreopteris), nogle græs, som miljegræs (»lilium effusum),
sølvbunke (aira cæspitosa) og smylébunke (a. flexuosa), lundrap (poa
nemoralis) og poa cæsia, hængeaks (melica nuians), blaatop (molinia
coerulea), liljekonval og kranskonval, plettet niarihaand (orchis
macu-latus), peristylis albidus, baldrian, hvidbladtistel (cirsium heterophyllum),
bjørneturt, gjetargut eller jonsokkoll (ajuga pyramidalis), pyrola minor,
gulsildre (saxifraga aizoides), skogstjerneblom (stellaria nemorum),
hvidkløver (trifolium repens), prikbladet perikum (hypericum perforatum),
bergmjølke (epilobium montanum) og bringebær, ogsaa kystplanten
narthecium ossifragum findes her. Af træer var der foruden birk
ogsaa noget hæg, graa-or og rogn.
Ovenfor birkegrændsen bliver saadanne frodige og artsrige
plantekolonier sjeldnere og optræder helst paa løsere
skiferunderlag i bakker, som vender mod solen. De tager sig da ud som
friske oaser i de triste og farvefattige omgivelser. Især paa den
vestlige del af Hardangervidden er der saadanne oaser at se selv
langt ovenfor den egentlige birkegrændse. Men her aftager de
subarktiske planter i antal, medens der bliver flere af
fjeldplanterne. Her skal anføres det planteselskab, som af Havaas er
iagttaget i en bråt solbakke i ca. 1000 m.s h. o. h. ved
Veig-elven mellem Frisæt og Ulvafet. Her fandtes birk, asp, hæg, ener
og graavidjer, nemlig salix lanata og lapponum og mispel (cotoneaster
vulgaris), og de fleste af de subarktiske planter, saaledes: kvanne,
guliris, sjauskjera, forglemmigei, gjeitrams, marimjelde, rørhvein, syre,
rød pragtstjerne, baldrian, marikaape, bjørneturt, engsoleie, hvidbladtistel,
miljegræs, smaasmelle, liljekonval, brodtelg, kattefod, hvid soleie, de
to smaabregne-a,TteT, og endnu nogle, som enghumleblomst (geum
rivalé), søterot (gentiana purpurea), sløke (angelica silvestris) og
kranskonval (convallaria verticillaia), skogburkne (asplenium felix femina) og
det lille græs vahlodea atropurpurea. Af høifjeldets arter indgik
i planteselskabet den lille fine snesøte (gentiana nivalis) med de
dybblaa blomster og fjeldveronika (veronica alpina), fjeldfrøstjerne
(thalictrum alpinum), fjeldsyre (oxyria digyna), bartschia alpina,
rosenrod (rliodiola rosea), aksfrytle, fjeldastragel (astragalus alpinus),
fjeld-arve, det lille siv juncus trifidus, den vanilleduftende, blaablom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
