Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYR -UE
507
granen igjen paa Slaleim og nærmeste gaarde af Vossestranden
præstegjeld, men kun enkeltvis.
Mængden tiltager ikke betydelig, før man nærmer sig
Vossevangen, hvis omgivelser mere end nogen anden vestlandsk egn
minder om Østlandet ved sit indlandsklima, ved dalens bredde,
de store skogmoer, kjeder af smaa indsjøer og elvedrag med
forholdsvis svagt fald. Da bergarten endvidere bestaar af let
opløselig skifer, har granen i den store Vossebygd fundet et hjem
efter sin tilbøielighed, det eneste af nogen væsentlig udstrækning
vestenfor høideryggen. Næsten paa hver gaard saa langt som
Voss rækker, altsaa paa en strækning af henved 50 km. fra øst
mod vest, findes der gran, paa enkelte steder kun saavidt, at
man alene kan sige, at træarten ei savnes, paa andre steder
derimod i mængde. Endnu talrigere forekommer dog furuen; paa
de store elvgrusmoer hersker denne næsten ubestridt, og kun paa
steder i den blandingsskog, de sædvanlig danner, er granen i
afgjort overvægt.
Fra Vossevangen, Vestover langs vasdraget til sjøen ved
Bolstadøren og videre langs Bolstadkilens og Osterfjordens trange
sunde, optræder granen kun klyngevis eller enkeltvis og
sparsommere, jo længere man kommer vestover; men kort førend
den aldeles ophører i Hosanger præstegjeld, danner den i gaarden
Otterstads sætermark en liden skog i 200—400 m.s h. o. h., paa
en for vestenvind lukket, kjedelformet fjeldskraaning af 2 km.s
længde og 1’/s km.s bredde. Kun den mindste del af
fladerummet er tilvokset med gran i ren samskog; hyppigst er den f
sterkt opblandet med birk og furu. Vestenfor Otterstadskogen
findes kun en eneste vildtvoksende gran, ligeledes i Hosanger
præstegjeld; denne, der er den vestligste i Norge, staar paa
gaarden Lille Urdal i en høide af vel 200 m. o. h., tæt ved Nedre
Eskevatn i gaardens udmark, 3—4 km. fra hjemmebøeu, der
støder til Osterfjordens nordvestside. Det er egentlig en gammel
rod vælte, hvorfra ranke unggraner af omtrent 12—15 m.s høide
skjød op. En storm rev siden et par ungtræer overende. Dette
Norges vestligste vildtvoksende grantræ staar 28 km. fra
fast-landskysten ret i vest og 50 km. fra ytterste skjærgaard.
Fra sin ostgrændse sender Voss en længere udløber sydover
til Hardanger og videre til Ryfylke, en tynd lang streng paa ikke
mindre end 170 km.s længde. Pashøiden over til Granvin sogn
i Hardanger er lav, kun 2t>2 m. o. h.; selv paa det høieste findes
gran og furu i blanding baade i dalbunden og paa fjeldsiderne.
Det er med Hardanger som med indre Sogn: granen forekommer
i ringe mængde, og den bedste granmark er forlængst ryddet.
Dog findes granen i det egentlige Hardanger, i Kvam, Granvin.
Ulvik og LTllensvang og i det tilstødende Røldal. Navnet «Gran-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
