- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
508

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 508

SØNDRE BERGENHUS AMT.

vin» har maaske sin oprindelse fra granmængden. Her
forekommer granen hyppigst, paa gaarden Mo ved Vossegrændsen
endog i mængde; men et par kilometer fra denne grændse, idet
dalbunden pludselig sænker sig mellem 1—200 ru. ved veistykket
«Skjervet», aftager mængden, og senere, nedigjennem
Granvin-dalen eller rettere paa fjeldskrænterne og i tverdalene deromkring,
forekommer granen kun i klynger eller enkeltvis ned til
Hardangerfjordens bugt, Granvinfjorden, samt paa fjeldet paa dennes
nordvestside til gaarden Kvandal; den øverstvoksende gran
herude ved fjorden staar 700 m. o. h.

Herfra vestover, paa fjeldene langs bredden af Hardangerfjorden,
har der maaske tidligere staaet en og anden gran, men nu træffer
man ingen før i .20 km.s afstand ved den trange bugt
Fiksen-sundet i sætermarken paa gaarden Klyve i Kvam præstegjeld,
hvor der staar et holt paa omtrent 50 graner, mindst 500 m. o. h.
Disse træers forfædre maa være indvandret enten langs
fjordbredden fra Granvin sogn eller gjennem den ret i nord til Voss
gaaende indsænkning, hvis pashoide antages at ligge 627
m. o. h. Saa sparsomt optræder granen i Hardanger, at
nysnævnte granfelt er det rigeste næst efter Granvin sogn.
Vestenfor Fiksensundet findes granen ikke vildtvoksende i Hardanger.

I Ulvik herred forekommer nogle efterkommere af plantede
graner paa gaardene Hjeltnes og Lekve; i Eidfjord findes to
forkrøblede fjeldgraner i dalen ovenfor Vøringsfossen, den erie i
øverste birkeli paa gaarden Fet omtrent 830 m. o. h., den anden
1 km. ret nordenfor gaarden Tverlien.

I Ullensvang præstegjeld findes knn seks vildtvoksende
graner, nemlig to paa fjeldfladen mellem gaardene Utne og Mæland,
6 ä 700 m. o. h., en paa 360 m. o. h., 3 km. nordenfor.
hovedkirken, tæt ved vaarstølen Myrsæter, samt tre i den fra
Sørfjorden opstigende Oddadal, den nederste i gaarden Hildals
sætermark, og de to andre i gaarden Jøsendals sætermark, den
øverst staaende omtrent midtveis mellem Jøsendal og Seljestad,
henved 700 m. o. h. Dennes afstand fra nærmeste gran i
Ryfylke (i Sande) er 38 km. med en pashøide paa amtsgrændsen
af omtrent 750 m., og fra den eneste gran i Røldal 20 km. med
en pashøide af 1 060 m. Det kan være spørgsmaal underkastet,
om granen har benyttet Saudelinjen eller Røldalslinjen under sin
overgang fra Hardanger til Ryfylke. Røldals eneste gran findes
i den aller øverste birkeli ovenfor Oksestølen, midt for den gamle
Østmannabro, hvorover Telemarkveien, der fører gjennem det
1 124 m. høie Dyreskar, i aarhundreder har gaaet. Tidligere
havde Røldal endnu to andre fældede graner, hvoraf den ene
stod i Trættelien ved Røldalsvatn høit oppe mellem de øverste
birke, og den anden ovenfor sæteren Magermoen i Valdalen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free