Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 510
SØNDRE BERGENHUS AMT.
foden af bakken plantede graner først skyde ivei, medens det
tager meget længere tid for de granplanter, som høiere oppe
vokser nnder mere ugunstige forhold.
Det viser sig, at den almindelige furu hjælper granen frem
paa mark, hvor denne er altfor tor for gran, plantet i ren
bestand.
Paa Vestlandet lader det sig gjøre, ved hjælp af almindelig
furu, at opelske granbestand paa mark, der er saapas tør og
mager, at den maa betegnes som ren furu mark. Men ogsaa paa
steder, hvor granen er plantet i ren bestand paa jordbund, der
synes at være af tvilsom beskaffenhed som granmark, viser den
ofte rask vækst og triveligt udseende.
Dette finder sin forklaring ved <Jen langvarige, forholdvis
vaade vaar og forsommer paa Vestlandet.
Fugtigheden vil bidrage i hoi grad til granens trivsel og
udbredelse paa Vestlandet, og i sluttet trop vil den kunne
modstaa havstormene.
Ved plantning er det bevist, at granen kan vokse og trives
udmærket paa Vestlandet. Dermed er det ikke fastslaaet, at
den er det rette træslag for de større dele af den vestlandske
skog- eller plantejord.
Granen har sine rødder udbredt i overfladen og fordrer en
jevn, frisk fugtighed i de øvre jordlag. Furuen er langt mere
modstandskraftig mod storm, en egenskab, der er af betydning
for trævæksten paa Vestlaudet. Denne furuens haardførhed
ligeoverfor det vindige klima bestaar ikke blot deri, at den mindre
let kuldkastes af de heftige vindstod; men den bukker heller
ikke saa let under for dét stadige gnag af vinden. Plantes en
enkel række almindelig gran langs et gjærde ude i det
veir-haarde kyststrøg, vil toppene tørre hen efterhaanden som de
naar op over det ly, som gjærdet yder.
Ogsaa for furuen holder det da haardt at klare sig, men
erfaring viser, at denne er noget mere seiglivet end granen.
En stor del af Vestlandets snaumarker, der egner sig for
beplantning, er tørre; en dybtgaaende fururod kan nok finde
tilstrækkelig vand, granen vil savne den jevne, friske fugtighed i
den øvre jordskorpe, der udgjør en hovedbetingelse for denne
træarts trivsel og udvikling. Jorden er af den beskaffenhed, der
betegnes som ren furumark. Kun en forholdsvis liden del af
disse udmarkstrækninger har et bedre jordsmon eller
gran-mark.
Man vil for begge træslag finde overgange fra den mest
frodige udvikling til den rene vantrivsel, der ender med uddøen.
Under de ’mest ugunstige vækstforhold er man henvist til den
haardføre og nøisomme buskfuru. Dog kan almindelig furu klare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
