Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYR -UE
509
Følges elvestrømmen, der fører fra Røldalsvatn, 377 m., til
Sul-dalsvatn, 72 m., træffes den første gran paa gaarden Roaldkvam
nær vandets øvre ende, derpaa nogle enkelte i Vinterhusdalen.
en paa gaarden Kvildal og høiere oppe i samme dal tre stykker.
Paa Snldalsvatnets sydøstside forekommer ikke flere, men derimod
nogle hinsides vandet paa gaarden Kolbenstvedt i en nlændt,
vanskelig tilgjængelig del af udmarken og i betydelig høide over
vandet.
Oppe i lien ved bækkefaret ved Karistølbækken ved
Bergensbanen nær Ustevatn staar 3 smaa grantræer i en høide over
havet af omtrent 1 000 m.
Paa gaarden Hjeltnes i Ulvik blev der i sin tid plantet nogle
faa grantræer. Disse blev hugget som 100 aar gamle
tømmertræer og har efterladt et talrigt afkom i 2det og 3dje led, der
viser den bedste vækst og trivsel.
En ca. 40-aarig granplantning ved Stend i Fane viser en
kraftig vækst.
Paa Vestlandet har granen sjelden kongleaar; meu den kan
dog have saadanne, og det ikke alene i de indre distrikter, men
ogsaa ude ved kysten og i skjærgaarden. I 1915 blomstrede
granen i alle plantninger omkring Bergen. Paa Fløifjeldsiden
saaes den at blomstre til en høide af ca. 400 m. o. h. Selv
paa Damsgaard og Laksevaag, som ligger paa skyggesiden, var
der rig blomstring. Det samme var tilfældet overalt paa
Bergens-halvøen, hvor gran er plantet; saaledes ved Stend, Skage og Os.
Høsten 1915 var der i amtet en rig frøsætning paa ældre,
40—50 aar gamle, granplantninger. Der blev om høsten samlet
endel kongler, og disse blev udklænget. Sommeren 1915 var
kold, og alt frø blev daarlig modent og havde en liden
spireprocent. Furu fra Voss viste en spireprocent af kun 63.4 og
granfrø fra Voss kun 45.7. Granfrø fra 45 aar gammel plantet
granskog fra Stend viste en spireprocent af 66.1, og ved
udsaa-ning i planteskolen har frøet givet vakre, kraftige planter.
Granen staar ikke saa godt mod storm som furuen, og den
vantrives paa sur lyngmark. Granen faar dog indpas.
Naar gran og furu er plantet radvis paa saadanne steder, vil
fururaderne efter nogle aars forløb være synlige paa lang afstand,
medens man maa lede blandt lyngen efter de svage, gule og
uvæksterlige granplanter. Er jorden af noget bedre slags, vil
granerne kunne holde sig ilive, og naar saa fururaderne er blevne
saapas høie og tætte, at de danner ly, saa begynder granen lidt
efter lidt at kvikne til. Aarsskuddene tiltager i længde,
hvorefter i forholdsvis kort tid frodige graner stikker sine lange
topskud op mellem fururækkerne. Hvor plantningen har foregaaet
radvis fra foden af bakken og op til toppen af aasen, vil de ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
