- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
513

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYR -UE

513

blev trakteret, før d’e gik op til bryllupshuset paa gaarden. Ekens
hule stamme, som har en omkreds af paa det nærmeste 7 m.,
deler sig 1 — 2 m. over jorden i vældige grene.

Adskillig mindre stamme, 4.5 m. i omkreds, men ulige
vakrere vækst, har en ek, som staar ved en ladebygning paa
Alsaaker, et stykke længere ude ved fjorden. Et par meter op
deler stammen sig i 10—12 svære grene, som danner en ganske
regelmæssig krone.

Paa gaarden Vilure i Ullensvang staar en ek, Vilure-eken
(quercus pedunculata), som er en af de ældste i Hardanger. Den
korte og indhulede stamme maaler 6.85 m. i omkreds. Der ligger
de svære rødder oppe i dagen et stykke før de borer sig ned i
jorden. Et par meter op deler stammen sig i to. Toppen er
afbrudt i en høide af ca. 12 m. over jorden.

I 1798 var der ildebrand paa gaarden, og eken led da meget
og har senere været i tilbagegang. Den har og lidt ved storm.

Vilure-eken har været et tuntræ, hvor man ofrede, idet
gaar-dens beboere i ældre tider bar ud mad og drikke.

Vintereken forekommer langs den sydøstlige og sydvestlige
kyst til Sund paa Sartorøen i Søndre Bergenhus amt.

Graaoren er meget udbredt og naar i høide op til henimod
birkens grændse.

Svartoren er langt fra saa udbredt og gaar ikke paa langt
nær saa hoit som graaoren, men den naar betydelige
dimensioner.

I Kvinnherred er hugget en svartor, der var 17.5 m. høi; i
rodenden havde den en diameter af 68 cm. og viste 66 aarringe.

Naar der tales om birkejis udbredelse mod nord eller den
høide over havet, hvortil den kan vokse, den saakaldte
birke-grændse, menes altid høilandsbirken, d. e. betida odorata. En
saadan grændse for en større strækning i et land med et saa
overordentlig kuperet terræn som Norge, vil aldrig kunne opgives
med absolut nøiagtighed, da forholdene, endog i samme dalstrøg,
kan være meget forskjellige, eftersom f. eks. fjeldskraaningen
vender mod nord eller syd o. s. v. I den sydlige del af landet
kan man saaledes paa enkelte steder vistnok finde forkuede
birketræer paa en høide af 1 255 m. og derover; men i det store
betragtet kan birkegræudsen her ikke sættes høiere end omtrent
1 100 m., og selv her vil dette træ sjelden naa en større hoide
end 4.7—6.2 m. med en diameter af 24 cm.

Dvergbirken gaar op til en høide af 1 255 m. og er meget
udbredt i høifjeldet.

Ved Haugastøl vokser saaledes megen vakker birkeskog.

Hæg, rogn og selje har stor udbredelse og uaar en betydelig
hoide over havet.

33 — Søndre Bergenhus amt. I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free