Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 514
SØNDRE BERGENHUS AMT.
Asp er noksaa udbredt i Hardanger, deu har værdi som det
bedste materiale for fyrstikker og anvendes undertiden som
bygningstømmer i udhuse.
Asken pleier man at stuve, det vil sige man hugger den af
til brug som foder.
Af almen bruges løvet og veden som emnetræ. Tidligere
anvendtes den i husholdningen som almebark, barkemel.
Paa mange steder ansees almebark som et meget godt foder
for kjørene. Som eksempel paa, hvilken værd man tillægger
dette fodermiddel, kan nævnes hvad M. Schnabel anfører i sin
beskrivelse af Hardanger: Ved delingen af gaarden Bagne i
Hardanger blev det i 1774 vedtaget, at en mand beholdt den
halve eiendom, medens to andre personer fik hver sin fjerdedel.
Men da der paa den halve eiendoms grund stod et gammelt
almetræ, blev der om dette sluttet en speciel overenskomst
-saaledes, at eieren af den halve gaard skulde faa halvdelen af
barken, og at resten skulde deles mellem de to andre eiere.
Paa gaarden Rekve i Voss præstegjeld findes en gruppe af
almetræer, der er omtrent lige store. Det største, som blev maalt
i januar 1874, havde en høide af 19.8 m. og holdt i brysthøide
1.6 m. i omfang. Træerne, som er plantet, havde da en alder
af 55—60 aar. I nærheden af Buarbræen og nedover’til
Sandven-vatn i Hardanger findes flere ved lovhugst meget kuede almetræer,
hvis stammer holder indtil 1.88 m. i diameter.
Almetræer blev tidligere plantet, saaledes af Kristoffer
Hjelt-næs i Ulvik. Man brugte barken af alm i fladbrød, især af byg;
bygmelet vilde ellers ikke holde godt sammen i bagningen; da
den gjør brødet seigt, kaldte man det seigleinje. Hertil var ungalm
bedst, og af den brugtes hele barken, men af den gamle afskalledes
den yderste bark. I de dyre aaringer brugtes ogsaa barken til
føde og til at blande i melet; men den giver, som anden bark,
kun liden føde, skjønt maaske almebark er den bedste. Løvet
benytter man ikke.
Asal eller raunasal er temmelig almindelig vildtvoksende i
Hardanger; den bruges ofte til understamme, hvorpaa man poder en
bestemt sort pære, fordi man ved mangeaarig erfaring har lært,
at dette slags pære trives meget bedre paa understammen af
rognasalen end af pæren. Til dette øiemed indplanter man endog
i haverne unge eksemplarer af rognasal, eller ogsaa forædles disse
paa de steder, hvor de findes i udmarken. Grunden hertil er,
foruden de ovenfor opgivne, fornemlig den, at man ved
mangfoldige prøver er kommet til overbevisning om, at naar den
omtalte pære podes paa rognasal, trives den vel og giver et godt
udbytte paa en saa mager og ufrugtbar grund, at de almindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
