Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYR -UE
515
pærevildstammer enten aldeles ikke vilde trives eller ogsaa kun
give en ringe mængde frugt.
Maave, maavbærtræ (sorbus intermediet) forekommer i Onareim
anneks til Kvinnherred, ved den østre, bratte væg af Lundevatn
paa Voss og ved gaarden Rekul paa Voss, hvor den som
vildtvoksende træ har naaet sin hidtil ukjendte polargrændse i Norge.
Hassel er almindelig udbredt, og der gjøres en vigtig brug
af den til tøndebaand, der er varigere end de der gjøres af pil,
ungbirk eller andre træer.
Baandskogen har tidligere havt sin betydning, men nu er
den aftaget. Ligeledes høstes mindre nødder end tidligere, maaske
fordi man hugger hasselen for sterkt og søger at fremkalde
baandskog.
Lind vokser i urer i de indre dele af amtet og dens bark,
lindebasten, anvendes meget.
Paa gaarden Milje i Skaanevik præstegjeld i Søndre
Bergen-hus amt findes 10 lindetræer, der staar i en halvcirkel foran
huset. Disse træer, der opgives at være plantet 1752, er
omtrent lige store. De har en høide af 20.7 m., og stammerne,
der paa nogle træer er 7.5 m. og paa andre 10 m. indtil kronen,
holder i gjennemsnit 2.2 m. i omfang.
I skogen mellem gaardene Fyllingen og Eikanger i Hamre
staar en kjæmpestor lind (tilia cordata), kanske en af de største
i landet. Stammen maaler 5.15 m. i omkreds 1 m. fra marken;
o—4 m. oppe deler hovedstammen sig i over 20 grene. Den
største af disse er 2.25 m. i omkreds. Træets totalhøide er
13,5 m., 2—3 m. over marken danner grenene et næsten jevnt
tag med diameter 16 m. Opover stammen til 4.5 m. fra marken
vokser en masse sisselrod (polijpodixm vulgare), og oppe i «stuhove»
flere flograuner (sorbus aucuparia). Den største af disse er 7 m.
høi og maaler 50 cm. i omkreds.
Hestekastanjen forekommer i amtet plantet.
Ved gaarden Kaarevik paa Stordø staar en hestekastanje,
som blev maalt 1862. Træet var da 13.2 m. høit; den 2.5 m.
hoie stamme holdt 2.2 m. i omfang, og kronen havde en diameter
af 15 m. Dette træ, som er fuldkommen friskt, skal være plantet
af en præst, som boede der fra 1769^—93.
Den ægte kastanje, castania vesca, har vokset i amtet paa
godset Rosendal i Kvinnherred præstegjeld. Der blev i Oktober
1885 maalt et træ som var 7.52 m. høit og stammen holdt ved
grunden 1.38 m. i omfang.
Paa Stordø er efter forstmester Gløersen kristtorn eller beinved
meget almindelig i furuskog paa den sydlige ende af øen, indtil
20 stykker paa et maal. De største eksemplarer havde en høide
af 7.5 m. med 16—21 cm. la-nge aarsskud. I haven ved gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
