Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
SONDRE BERGE.NHUS AMT.
Som regel avtager temperaturen i hoiden med 0.6° C. for
hver 100 m. man kommer i høiden. Ved hjælp af de ovenfor
anførte tal kan man da, naar man kjender sommertemperaturen
ved havet paa et sted, beregne hvad der kan kaldes den
teoretiske grændse for de nævnte vækster.
I Ullensvang f. eks. er temperaturen i 30 m.s høide 13.4° C.,
hvad der svarer til 13.60 i havets niveau. Grændsen for det
areal, hvor pærer og plommer skulde kunne vokse her, er efter
middeltemperaturen 13.60 meget lav. Grændsen for lønnende
frugtavl skulde være 100 m. Denne høide synes noget for lav;
thi gaarde, som ligger mere end 100 m. o. h., driver lønnende
frugtavl i Ullensvang.
De kjælne løvtræer som ek, hassel og ask skulde vokse op
til høider paa 170 til 200 m., og almen skulde gaa til 400 m.
Korndyrkningen skulde blive usikker ved 430 m., skjønt der
tildels dyrkes korn i større høider. Poteter kan dyrkes til en
hoide af noget over 700 m.; den teoretiske grændse for furu skulde
ligge i 870 m.s hoide, hvad der ikke stemmer daarligt med de
anførte grændser for furuen. Ribs skulde naa til 960 in., rogn
til 980, asp til 1 000 og birk til 1 020; ved Haugastøl gaar den
til 1 080; ener skulde naa til 1 382 m. og dvergbirk til 1 550 m.
Disse teoreüske tal er tilnærmede, men de giver en
forestilling om, i h\^ke høider de nævnte vækster kan naa i Indre
Hardanger og vel ogsaa paa Voss.
Afstanden fra furugrændsen til birkegrændsen kan i det
hele sættes til omkring 200 m. Afstanden fra furugrændsen til
snegrændsen er som oftest omkring 760 m., og hvis den
teoretiske grændse for furuen i Indre Hardanger er 870, skulde
snelinjen her ligge i en høide af 1 630 m. Ved Folgefonnen ligger
snelinjen maaske lavere, men ved Hardangerjøkelen ligger efter
Rekstad snelinjen nu i 1600—1650 m.s høide, og dens top naar
op til 1 920 m. Ved Jostedalsbræen, som ifolge amtskartet naar
op til 2 038 m.; ligger efter Bohr snelinjen i en høide af 1 650 m.,
efter Keilhau 1 631 m., saa der synes at være god
overensstemmelse mellem iagttagelserne og de teoretiske tal.
Regelen for den høide væksterne kan naa, maa gives denne
form,: hvor temperaturen i maanederne juni—september er lavere
end 8.4 trives ikke furuen, og hvor den er lavere end 7.5 C.,
trives ikke birken. Men den kan ikke gives den form, at landet
er skogdækket til den høide, hvor sommertemperaturen er 7.5° C.;
thi mange steder er landet snaut helt ned til havet, enten det
nu skyldes nøgent fjeld med karrig bund, stormene og den evige
uro i luften eller en hensynsløs hugst.
Skoggrændsen kan i samme dal ligge i forskjellig høide,
ofte lavere i baglien end paa den side, som vender mod solen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
