Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYR -UE 525
Skoggrændsen synker, som berørt, ud mod havet, og ikke saa
v lidet; men der foreligger ikke tilstrækkelige iagttagelser til at
bestemme hvormeget.
1 de vestlandske fjorde og i det hele i fjordlandskaber med
trange, varme dale og bræer i høiderne er disse regler for
træ-grændserne usikre; skog mangler ofte, og maalingerne af
grænserne er faa, og regelen om 0.6° stigning pr. 100 m. er her
maaske ikke sikkert anvendelige overalt.
Furuen naar sin høieste udvikling i lande med en aarlig
middeltemperatur paa 5 til 7 men den kan ogsaa vokse i egne,
hvis gjennemsnitstemperatur er omkring nulpunktet eller endog
-r 1 men den maa have en sommertemperatur i juni, juli,
august og september af -f- 8.4 J.
Saadan furu, som vokser paa denne grændse, hvor den maa
kjæmpe haardt for sin tilværelse, er ikke synderlig væksterlig,
og hvor en saadan skog forhugges, har den vanskelig for at
» greie sig i kampen baade mod veirliget og menneskene.
I forhistorisk tid laa furugrændsen paa Hardangervidden
meget høiere end nu, ja den gik høiere op end birken gjør nu,
saaledes som senere omtalt. Men der er steder, hvor furuen er
forsvundet i historisk tid.
Skogbestanden ved furugrændsen paa fjeldsiderne giver et
indtryk af, at skoggrændseu synker paa grund af et ugunstigt
klima. Øverst op mod fjeldet findes hovedsagelig gamle træer,
som for en del holder paa at dø ud. Unge tilvoksende træer er
det sjelden at se her, og det ofte paa steder, hvor hugst ikke
synes at have fundet sted.
Da Sysendalen blev optaget til bebyggelse omkring 1660,
var der god furuskog her, siges der; husene blev opført af
tømmer, som blev hugget i nærheden. Der er endnu mange huse i
’ oo «-’
Sysendalen, som er bygget af tømmer fra dalen, efter hvad
folk beretter. Professor Hansteen, som i 1821 reiste over Vidden,
fortæller, at der vokste furu i Sysendalen, og gamle folk i
Eidfjord mindes endnu, at der stod nogle furuer igjen i den
nordligste ende af dalen. Nu vokser her fjeldbirk og lidt anden løvskog.
I Hjelmodalen og dens fortsættelse var der engang stor
furuskog, saaledes ved Fivlingen. Det omtales i en retssag fra 1702,
at præsten Anders Riber havde hugget tømmer her.
Lægreid-mændene havde hugget 20 tylvter tømmer i Fivlingaaseu; derfor
var de stevnet for retten af Hæreidmændene.
I den nedre del af Sysendalen findes endnu rester
af en ældre furuskog paa sydsiden af dalen i Fetelien; spredt
enkeltvis udover staar endel mest ældre, halvt tørre furner, som
i enkelte aar ialfald har baaret kongler. Det høiest voksende
konglebærende træ staar paa 900 m.s hoide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
