Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYR -UE
533
hugget for haardt allerede i gammel tid, og heller ikke er det
udelukket, at klimaet i en fjern forhistorisk tid, da en del af
fururødderne i myrene vokste til, har været gunstigere, saa at
skogenes forsvinden paa øerne delvis skyldes klimaet.
De ud mod havet liggende øer har været beboet helt fra
stenalderen, og der har i ældre tid ikke været sparet paa skogen.
Allerede i den tid, da Island blev bebygget, har
islændin-gerne hentet tømmer fra Norge. Høvdingen Ingemund
Thorsteins-søn kom til Island med tømmer fra Norge omkring 890.
Omtrent aar 940 reiste en høvding, Hoskuld Dalakolssøn fra
Ho-skuldstad i Laksaadalen, til Norge og landede paa Hordaland,
der hvor Bergen siden blev bygget. Da Haakon Adelsteinsfostre
hørte, at Hoskuld ønskede hustømmer, lod han ham følge sig til
Viken og gav ham siden en fuld skibsfarm med tømmer, hvor- "
med Hoskuld vendte hjem.
Færøerne, Island og Grønland maatte, da de befolkedes med
nordmænd, trænge tømmer, og en række af lignende reiser som
Ingemunds maa have været foretagne til moderlandet.
Afhentning af trælast til bilandene i hine fjerne tider har dog kun været
en ubetydelighed i forhold til Norges daværende skoge.
Tømmeret paa roden var i hine tider næsten værdiløst. Betegnende
for tømmerets ringe værdi er det, at islændingerne, naar de
sei-lede til Norge, kunde hugge alt det tommer, som de ønskede,
hvor skogen tilhørte kongen. I Grågås heder det: Islændingerne
har «ret til at hugge al den trælast, de vil, hvor kongens skog
er», det synes endnu altid at være islændingerne selv, som bragte
trælast til øen.
Det er vel sandsynligt, at der fra amtet er udført trælast
til Island.
Forædlet trælast er allerede ved midten af det 13de
aarhundrede udført fra Norge til England. Engelske toldruller fra
omkring aar 1300 viser, at der udførtes tømmer fra Norge.
Udførselen før det 15de aarhundrede til Island og England
har været betydelig. Først efter 1450 begyndte den store
udskibning til Holland og Skotland, og denne tog et opsving
yderligere i det 16de aarhundrede, da vandsagen kom i brug.
1 1443 fik Amsterdams borgere ret til at handle i Norge,
hvor de vilde. Helt fra denne tid og til kjøbstadsprivilegierne
af 1662 kjøbte skotter, englændere, dansker og tyskere, men
især hollændere, trælast hos bønder, præster 0g andre, hvor
de vilde.
I middelalderen kjendte man ikke vandsagen; man brugte
øksen og kilen til at tildanne tommeret. Furustokkene kløvedes
efter midten og tilhuggedes til planker og bord. Til husbygning
brugtes helt tømmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>