- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
534

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 534

SØNDRE BERGENHUS AMT.

Vandsagene kom til Norge i begyndelsen af det 16de
aarhundrede. De omtales i 1520 i Bergen, hvor regnskaberne for
1520 og 1521 nævner Villum Sagmester. I Holland havde man
da i nogen tid havt vindmøller eller vindkværne, hvor man
skar tømmer til bord og planker. Fra Bergen udbredte
vandsagen sig. I 1563 var der i Søndhordland 9 sagbrug, et paa
Torsnes, et paa Fet o. s. v. I Hardanger nævnes sagbrug først
i 1603, og fra denne tid af tiltager de hurtig, saa at der snart
kom sage ved mange elve.

Snart begyndte skotter og hollændere at hente trævirke i
Søndhordland. Fra forst i det 16de aarhundrede begyndte
udførselen af trælast og især af skaaren last at tage fart.

Efter Bergenhus lensregnskab for 1567 var antallet af
trælastladninger, der i det aar afgik til udlandet fra Søndhordland,
42; 41 anløb først Bergen og blev indtagne i denne bys
toldregnskab. Af disse 42 fartøier var 31 skotter, 7 hollændere eller
frisere, 2 fra England og 1 Hamburger. Intet fartøi fra
Orkn-øerne eller Hjaltland findes nævnt i regnskabet for 1567; men
dette har vistnok sin grund deri, at den gamle tradition om, at
disse fartøier skulde behandles som norske og altsaa være
toldfrie, endnu vedligeholdt sig. En optegnelse fra ca. 1550 viser,
at fartøier fra Orknøerne og Hjaltland endnu dengang var
toldfrie. Senere hen i aarhundredet blev samme told opkrævet af
orknøinger og hjaltlændere som af skotter.

Oplysningerne om trælastudførselen fra Søndhordland findes
i toldregnskab fra 1597. Følgende oversigt af L. J. Vogt viser
antallet af fartøier ekspederet i aaret 1567 fra Søndhordland:

Autal udekspederede fartøier.

Aar. Skotske. Orknøiske og hjaltlandßke Norske. Hollandske. Tyske. Andre. Tilsammen. DraJgtiglied. Læster. /
1567 ..... 32 9 ? 7 1 2 42 84 0 ?)
1697 ..... 11 ? 20 3 7 80 1 525
1610..... 56 17 4 9 22 4 112 2 727
1611..... 39 11 3 4 15 5 11 1 524
1612..... 41 12 — 6 11 6 76 1 420 ’
1613..... 63 11 — 3 7 3 87 1 692
1614..... 44 7 3 2 10 3 73 1 440
1620 . . . . • 40 7 3 2 19 — 71 2 016
1621..... 64 21 2 4 15 1 107 1 950

Regnskaberne for 1622 og 1623 viser en betydelig nedgang
i udskibningen. I 1622 var den samlede drægtighed af de fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free