Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER. 535
Søndhordland udekspederede fartøier kun 1 346 læster, men sank
i det følgende aar ned til 655 læster, fordelt paa 42 fartøier 1
de første 4 maaneder af 1623 sees intet fartøi indkommet og
fra 1ste august 1623 til 1ste mai 1624 kun et eneste fartøi.
Antallet af de fra Søndhordland med trælast udekspederede
fartøier udgjorde:
1624—26. 1626—27.
af skotske....... 44 55
- orknøiske og hjaltlandske .19 10
- tyske.......17 13
- hollandske......3 l’
- norske.......— 2
Tilsammen 83 81
I 1627—28 udekspederedes 90 fartøier og endnu i 1634—35
82, men i 1636—37 synker tallet til 60, samtlige
hjemmehørende i Skotland eller i vore tidligere bilande, naar undtages et
londonerskib paa 60 læster. Tyskerne er nu ganske forsvundne,
et bevis paa, hvor ødelæggende trediveaarskrigen virkede paa
den kort forud saa blomstrende tyske sjøfart; denne havde i stor
udstrækning været en fragtfart, idet navnlig stralsunderne jevnlig
havde været fragtede til at føre trælast over til Skotland. Den
sterke forbindelse med dettç land gav den hele handel sit præg.
Salt, skotsk klæde og «pled» sees at have været de vanlige
om-sætningsmidler, hvor kontante penge fattedes, og som med lethed
omgjordes i bord, furubjelker og baandstager. Af disse sidste
udførtes i 1621—22 ikke mindre end 297 150 stkr., medens
udskibningen af skaaren last i samme aar var 1 783 tylvter. Af
de lastepladse, hvor skaaren last indtoges, kan nævnes:
Samnanger, Lingehavn, Vekelandsliolm, Kalvsund og Lervik foruden
mange mindre udskibningssteder. De saakaldte «hjeltespirer»
var en særegenhed i Søndhordlands udførsel, hvorhos baade og
aarer i ikke ringe mængde udførtes til de gamle bilande paa den
anden side Vesterhavet. Udførselen af seksæringer og færinger
til Orknøerne og Hjaltland kuude gaa op til 60 stkr. om aaret,
og der maa saaledes efter tidens leilighed i de bergenske fjorde
have foregaaet et ret livligt baadbyggeri. «Begerholt» sees at
have været en ganske almindelig udførselsartikel ved siden af
den øvrige trælast, hvoraf tør sluttes, at løvskogen har havt en
jevn udbredelse ved siden af naaleskogen. Særlig nævnes i
regnskaberne «Linde Begerholt». Enclog den i vor tid fra Norge
foregaaende udførsel til fremmede lande af færdige husbygninger
har sit sidestykke i disse gamle regnskaber, idet et fartøi i aaret
1577 sees udekspederet til Hjaltland med et «tilhuggen
stuetommer», der afhentedes i Neshavn.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
