Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYR -UE
545
Det fjeld, hvor bygdens folk fra gammel tid drev jagt, var
al menning. Samlingspladse for bønderne ved kirkerne var ogsaa
ålmenning. Lovens udtryk: «baade det øverste og yderste» viser,
at almetmingerne omfattede strækninger, som laa høit tilfjelds.
Retten til at tage ler, myrmalm, torv o. s. v. i
almennin-gerne har de brugsberettigede havt fra gammel tid. Om retten
til at tage myr- og sjømalm i almenningerne er der en retterbod
af 1358 af Haakon VI Magnussøn for Østerdalen, hvori det
heder: Skulle ogsaa herefter I og alle andre, som drive paa
udvinding af jern i vore almenninger, frit have ret til sit arbeide
og sin malm efter den skik, som for har været her i dalene.
Paa Hardangervidden er der fra gammel tid tilvirket jern
af myrmalm.
Til vand til eget brug har de brugsberettigede ret i
almenningerne; hvorledes der skal forholdes med retten til det
rindende vand og kraften i fossene, er vel tvilsomt. I
bygdealmen-ningerne synes fossen at være bygdens, i statsalmenninger statens,
forsaavidt de brugsberettigede ikke har brugt vandet til
kvern-brug eller andet. Den eiendomsret til rindende vand, som
antages at være her i landet, er fra først af egentlig kun en ret
til fiskeri. Gulatingsloven bestemmer i § 85 : Hvis en elv rinder
mellem to gaarde, og der er fiske i, da eier hver halvdelen ud
til midten, hvis de eier jorden til begge sider. Forudsætningen
her er, at der er fiske i given, og bestemmelsen er fra først af
en bestemmelse om ret til fiskeri, og indeholder intet om ret til
det rindende vand. Paragrafens overskrift er ogsaa: Um veiSi
vötn (om fiskevande).
Efterhvert som skogen, jagten, fossene, beiterne o. s. v. faar
større værdi, vil vistnok tvistighederne om rettighederne i
ålmenning forfleres.
Ved hævd, ved domme, ved salg er der indtraadt
forandringer, saa nu maa retsforholdet i hver ålmenning granskes. Først
var det skoglandet, som fik værdi. Statens forstmænd vil have
indtægter af statsalmenningerne ogsaa i de bygder, hvor behovet
for trævirke ikke kan tilfredsstille bygdens behov.
Hvis den opfatning, som her er gjort gjældende, nemlig at
alt land, udenfor ager og eng og bebygget land, oprindelig har
været ålmenning, og hvis det lader sig paavise, at alt land,
udenfor Finmarken, har været brugt paa forskjellig vis, saa blir
høi-fjeldet ogsaa fra først af ålmenning.
Imidlertid har i regelen bygderne eller de enkelte gaarde fra
umindelige tider villet betragte de store, øde fjeldstrækninger og
fjeldsletter som sig tilhørende.
De strækninger, det her gjælder, er de, som betegnes som
statens høifjeld, «fjeldstrækninger, som uden at være ålmenning
35 — Sondre Bergenhus amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
