Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 546
SØNDRE BERGENHUS AMT.
ikke er i privat eie» (jagtloven), «høifjeld, som ikke er i privat
eie» (lov om udlændingers adgang til jagt). Men fjeldstrækninger,
som ikke har været brugt idetmindste til jagt af bygdens folk,
gives der neppe. De talrige oldfund fra Jotunfjeldene og andre
høifjelde viser dette, og paa Hardangervidden er beviserne for
urgammel jagt mange; der er svære hobe af gamle rensdyrhorn.
Om retten til jagt stiller vel sagen sig saa, at der hvor fjeldet
eies af bygden eller private, kan staten ikke udstede jagtkort.
Der, hvor fjeldet er bygdealmenning, kan staten ikke udstede
jagtkort, og ei heller bygden til udenbygds folk, men bygdens
egne folk kan jage der. Og i de strækninger, som maatte være
kongens ålmenning, har bygdens folk urgammel brugsret, og
staten synes heller ikke her at kunne ndstede jagtkort til
fortrængsel af bygdens folk, som her havde samme ret til at jage
med hund som en grundeier.
Det kan her erindres, at efter norske lov var jagt med hund
kun tilladt dem, som havde «lod og del udi grunden». I
al-nienninger skulde strengt taget alene indenbygds mænd have ret
til at jage med hund, men i den almindelige anvendelse toges
det ikke saa strengt. Bygdens folk har efter dette havt samme
ret til at jage med hund i sin ålmenning som grundeier paa sin
grund, og denne ret kan bygdens folk ikke have mistet i
ålmenningen, som skal være som den har været fra gammel tid.
Den retslige tilstand synes nu at være den, at bygdens folk.
de brugsberettigede, kan jage i de fjelde, som er bygdealmenning
og statsalmenning, men jagten kan ikke leies bort til andre,
ligesaalidt som fiskevande kan bortbygsles.
De gamle bestemmelser om, at der i almenningerne skal
være som i gammel tid, er, som berørt, i tidernes løb forandret
i praksis.
I 1908 kom en lov «om ordningen af retsforholdene
vedkommende statens høifjeldsgrund». Der nedsattes en
høifjelds-kommi8sion med dømmende myndighed. Denne skal fastsætte
grænserne mellem «statens grund og tilstødende grundeiendomme»,
— og domme i «sager mellem det offentlige og enhver som
maatte gjøre krav paa eiendomsret, brugsret eller andre
rettigheder til grunden». Denne institution og senere høiesteret skal
bestemme om statens ret i højfjeldet, saaledes paa
Hardangervidden.
Disse hoifjeldsstrækninger har faaet større værdi, særlig paa
grund af den udstrakte benyttelse af fossene, og da er retten til
at opdæmme mange fjeldsjøer vigtig.
I mange dele af landet ansees al grund til høieste fjeld for
privateiendom; mange fjeldeiendomme er særskilt skyldsat og
har gaaet i handel flere gange og uden at det ofEentlige er skre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
