Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 548
SØNDRE BERGENHUS AMT.
folge af alders tids brug, hævd eller gjennem langvarig praksis,
som maatte ansees godtaget fra statens side, nu blev at tillægge
Eidfjord kommune en brugsret udenfor den almindelige
lovgivning. Spørgsmaalet om, hvorvidt bygden havde erhvervet en
videregaaende brugsret end den, som følger av almindelig
almen-ningsforhold, staar fremdeles aabent.
Denne dom vil føre til, at overmaade betydelige
fjeldstrækninger kommer under statens hænder. Statsalmenningernes gamle
karakter er forrykket, selv om bygderne har udøvet en meget
omfattende, udover det sædvanlige gaaende brugsret.
En statsalmenning er en strækning, hvor staten anerkjendes
som grundeier, hvor de tilstødende bygder har brugsret i saa
vid udstrækning som det faktisk er mulig i øieblikket at nytte
ud de gamle naturlige herligheder, fiske, jagt og beite.
Denne høiesteretsdom vil faa betydning for andre
almen-ninger.
Det praktiske resultat kan ikke sees at faa meget stor
betydning for bygderne. Men det er ved dommen udelukket, at
bygderne ved salg eller overdragelse kan disponere over lignende
høifjeldsstrækninger, men alt det bygderne har brugt fra gammel
tid, kan de bruge fremdeles.
Øvre Numedals havnealmenning blev anseet for
statsalmenning ved høiesteretsdom af 13de april 1917 og ved dom af 18de
april 1917 blev høifjeldsstrækningen Ose—Finse, Austdal- og
Langevashavnene i Ulvik anseet for statsalmenning.
Derimod blev ved høiesteretsdom høifjeldsstrækningen
Langeli-havnene i Opdal anseet for privateie, da det ikke var bevist, at
den i kjendt tid har været statsalmenning. Ligesaa blev i Opdal
Gjeitsjøhovda med Gjeitsjøhallen og Blaauren anseet som
privateie, ligesaa fiskevandet Vesle Heieren.
Myrer. 1 amtet er der baade brændtorvmyrer og myrer
skikkede til opdyrkning. Rigest paa myrer er det skogfattige
Nordhordland, derefter kommer Søndhordland. Hardanger og
Voss er ikke særlig rige paa torv. Ved jordbrugstællingen i
1907 angaves arealet af dyrkbare myrer for hvert herred, men
tallene ansaaes saa usikre, at de ikke blev medtaget i den
officielle statistik. Efter disse tal var arealet av dyrkbare myrer i
Nordhordland 39 256 maal, i Søndhordland 17 841 maal, og i
Hardanger og Voss 4582 maal, tilsammen i amtet 61 679 maal.
Rige paa dyrkbar myr er i Nordhordland Lindaas, Manger, Haus,
Fane, i Søndhordland Finnaas og Tysnes.
Torv og tildels meget torv bruges i alle herreder uudtagen
Bruvik, Eidfjord, Fuse, Granviu, Haalandsdalen, Hosanger, Jon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
