Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYR -UE
547
det ind og har lagt hindringer i veien herfor. I disse landsdele
ansees de -gamle almenninger for «sameier», og mangesteds er
ogsaa disse udskiftet. I Ustedalen har staten selv matrikuleret
og solgt en fjeldsæter, nemlig den til præstegaarden i Hol
hørende fjeldsæter «Ruken», som ligger over skoggrændsen opimod
Hallingskarvet — omtrent 1 100 m. o. h.
I andre landsdele er betydelige dele af fjeldet anseet for at
være «bygdealmenning», ■— og disse almenninger har været
styret af bygderne. I den sidste tid har man begyndt at
skyldsætte og frasælge langstøler. Eksempler herpaa har man netop
paa Hardangervidden. Disse tvistigheder mellem staten og bygderne
har givet og vil give anledning til vidtløftige processer.
De domme, som høifjeldskommissionen har afsagt, falder ikke
altid sammen med højesteretsdomme.
Spørgsmaalet om Eidfjord ålmenning er statsalmenning, er
besvaret bekræftende af høiesteret vecl dom af 26de april 1916.
Eidfjord ålmenning er hist og her bevokset med lidt dvergbirk,
vidje og lyng. Den begynder øst paa Hardangerjøkelen og
strækker sig sydover helt til grændsen af Sondre Bergenhus,
Bratsberg og Buskerud amter.
I striden mellem staten og Eidfjord og Ullensvang
kommuner om eiendomsretten til denne saakaldte Eidfjord ålmenning
paa Hardangervidden, gjorde Eidfjord kommune fordring paa at
eie hele strækningen og Ullensvang paa at eie den sydlige del
af den, medens landbrugsdepartementet gjorde fordring paa
altsammen for staten som statsalmenning.
Høiesterets dom gik ud paa, at Eidfjord ålmenning maatte
kjendes at være statsalmenning.
Hardangervidden var fra gammel tid ikke underkastet privat
eiendomsret, men har været aaben for brug og benyttelse af de
tilstødende bygder, men eiendomsretten tilkom kongen, senere
staten, paa statsalmenningers vis. Vidden var benyttet
overensstemmende med almenningsbrug efter norske love. Staten havde
senere ikke opgivet sin eiendomsret til ålmenningen, om den end
ikke havde reist indvending mod at bygden havde disponeret
over vidden, og om end staten ikke selv havde udøvet raadighed
over den. Heller ikke kunde stedfunden skyldsætning have
forrykket det oprindelige forhold. Eidfjord eller Ullensvang havde
ved alders brug eller hævd ikke vundet eiendomsret til vidden.
Vistnok var der drevet bortleie til udenbygds folk og stoler
paa vidden havde været gjenstand for salg; men dette var
dispositioner udenfor den almindelige brugsret udøvet af bygden,
baseret paa en urigtig opfatning af, hvor langt brugsretten strakte
sig. En udstrakt brugsret forveksles let med eiendomsret.
Tiltrods for denne afgjørelse kunde det maaske hænde, at der som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
