Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 550
SØNDRE BERGENHUS AMT.
mængde rodstubber i ulige dybde. Hele torvmassen er meget
god brændtorv og benyttes. De dybeste lag er den allerbedste
brændtorv.
Skaraasmyren under gaarden Soltveit paa Radøen i Manger
ligger paa østkanten af øen. For en del aar siden blev ved
denne myr forsøgt fabrikmæssig torvdrift, men driften lønnede
sig ikke. Myrens areal udgjør 1 950 ar. Temmelig store
furu-stubber staar paa bunden eller indtil 0.5 m. over denne. Den
bortførte, overliggende torvmasse har havt en tykkelse af
mindst 1.5 m.
Myrene i høifjeldet er dannet af paa hinanden dyngede lag
af hvidmos (sphagnum), stargræs (carex) og andre vandplanter.
Til sine tider har der ogsaa vokset træer paa myrene, og deres
omstyrtede stammer er opbevaret af den overgroede mos.
Myrene er i regelen grunde i høifjeldet, meget grundere end
myrene ved kysten. I Ustedalen og øverst i Laagens dalføre
ved turiststuen Laageliberget er de dybeste myrer kun 1—2 m.,
kun paa et enkelt sted i Ustedalen gaar dybden op til 3 m.
Vandskjellet mellem den ene af Numedalslaagens kilder,
Langesjø, ca. 1 290 m. o. h., og Bjoreias vasdrag med indsjøen
Tinhølen paa den anden side er meget lavt. Terrænet er fuldt
af myr og større og mindre vandansamlinger. Myrene er grunde,
oftest kun 1/s m. dybe, væsentlig dannet af stargræsarter, mens
hvidmos kun forekommer sparsomt. Bunden er storstenet. De
grønne græsmyrer skiller sig paa lang afstand ved sin grønne
farve tydelig fra de omgivende brune, tørre marker.
Smaa vandansamlinger er indesluttet af låve,
uregelmæssige banker. De har ofte intet afløb, men tørrer dog neppe ud
om sommeren; de har en tør indfatning af stargræs. Eftersom
disse græsagtige planter sammen med andre opfylder vandpytten,
indfinder ogsaa andre stargræsarter sig og tildels ogsaa
hvid-mose, og af disse dannes de grunde myrer.
Ved Nordmandslaageu og ud igjennem Veigdalen, f. eks. ved
OlavSdal, Friset sæter og Sandvadet, er myrene grunde; i dem
findes rester af den skog, som fordum voksede paa
Hardanger-vidden. Sysendalen er bygden ved Bjoreias nordre løb,
ovenfor Vøringsfoss og langs Leira østover til Sysenvatn. Her
ligger gaardene Hol, Fet, Garen og Maurset, foruden nogle mindre.
Der er her store og vidtstrakte myrer; Sysendalen er bekjendt
for sine udstrakte myrer. I forhold til sin høie beliggenhed er
de ogsaa dybe, henimod 2 m. Saavel i overfladen som ned
igjennem er de fulde af rødder og omvæltede furustammer, uden
at disse som regel danner noget udpræget lag i myren.
Disse uiyrer bestaar for det meste af temmelig ublandet
hvidmos og hviler paa granitfjeld. De ligger næsten alle i skaal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
