Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYR -UE
551
formede fordybninger. Myrene er ens gjennem hele Sysendalen,
lige fra Hol og op til Sysenvatn ved Hansali og Maurset sæter.
Der vokser endnu nogen forkrøblet furuskog ved Fet, 720 m. o. h.;
ved Maurset, 800 m. o. h., er furuskogen forsvundet. Ved
Sysenvatn, ca. 1000 m. o. h., vokser der neppe birketræer. Paa
alle disse steder finder store, retvoksne furutræer liggende
væltede i myrene. Paa østsiden af fjeldet, ved Ustavatn og ved
Præstholt sæter er myrene heller ikke af nogen videre dybde.
Store myrstrækninger er der paa vestsiden af Veigselven,
hvorfra der tages torv til brændsel. I disse myrer findes
masser af fururødder, der ogsaa benyttes til brændsel.
Bergens myr dyrkning sforening blev stiftet i 1897. Foreningen
havde i 1917 553 medlemmer, de fleste i Bergen. Foreningen
havde i 1917 virket i 21 aar. I denne tid har den bevilget
ialt 1 298 andragender om opdyrkning af ca. 844 ha.
Dyrkningsomkostningerne har været beregnet til 743 742 kr., og
foreningens bidrag udgjorde 185 944 kr. Bidraget udgjør 1U af
omkostningerne ved dyrkningen, naar denne udføres efter
planen og er færdig til fastsat tid, i regelen 3 til 5 aar.
De skogløse kyststrækninger har et godt brændsel i
torvmyrerne. Brændtorv har længe været brugt i kyststrøgene. Men
det var først i 1860-aarene, at det blev mere almindelig at
bruge torv i lidt større maalestok. Der blev oprettet flere
torvanlæg for udvinding af torv til salg. Senere blev kullene saa
billige, at torv blev fortrængt fra byerne og ligesaa fra de hjem
i bygderne, hvor brændsel maatte kjøbes. Brændtorvforbruget
indskrænkedes da til hvad der medgik til husbrug hos dem,
som selv eiede myrene og kunde vinde den ud ved eget arbeide.
Udvindingen til salg var mindre lønnende. Anderledes stillede
det sig, da alt brændsel blev saa over al maade dyrt; da kunde
brændtorv konkurrere med hvilket som helst andet
brændsels-materiale.
I regelen er det bare de dybe myrer, som er gode, myrer,
som er mindst 2 m. dybe. Farven kan være brun og sort; men
torven skal i alle tilfælde bli sort, naar den kommer op i dagen.
Da vil den bli saa haard, at den gir lidt klang ved slag. Selv
ellers gode torvmyrer vil altid indeholde en del lyngjord og
ufor-raadnet mosetorv i overfladen; dette maa skalles af og lægges
ned igjen i torvgraven. Af en vaad myr faaes kuu ca. 125 kg.
tør torv pr. m.3 raamyr; en grøftet myr giver endog 225 kg.
1 favn (1.66 m.3 fast masse) furuved svarer i brændselværdi
til 415 kg. kul, til 460 kg. koks og til 648 kg. torv.
1 favn birkeved svarer til 557 kg. kul, til 618 kg. koks og
til 810 kg. torv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
