- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
557

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYKELIV OG JAGT.

557’

herreder i Hardanger og Voss, ogsaa i mange herreder i
Sønd-og Nordhordland, helst i de indre dele, hvor der er lidt skog.

Allerede i middelalderen, i 1305—07, udførtes maarskind
(pelles de mart) fra Bergen til England. Ogsaa oterskind uførtes
i hin tid fra Bergen.

I 1911—15 blev skudt 528 maar i amtet.

Maar angives at forekomme i Strandebarm, Kvinnherred,
Skaanevik, Etne, Vikebygd, Stord, Strandvik, Samnanger, Haus,
Bruvik, Hosanger, Modalen, Masfjorden, Røldal, Ullensvang, Ulvik,
Granvin, Eidfjord, Kvam, Jondal, Evanger, Voss og Vossestranden.

Oteren (lutra lutra) findes talrigst i kystegnene («sjøoter»),
hvor den foruden fisk ogsaa dræber mange lam paa øerne.
Oteren gaar ogsaa ind i fjordene og op i elvene («elveoter»), idet
den følger udbredelse-i af ørreten lige op paa høifjeldet. I de
senere aar er bestanden, særlig af elveoter, mangesteds i amtet
ringe, eller den er helt udryddet, som f. eks. i Odda, Granvin, Kvam
og Jondal. I Odda skal den være forsvundet, efterat fabrikerne
der kom i virksomhed (1908). Elveoteren er som regel mindre
og mørkere farvet end sjøoteren, men dens pels mere værdifuld;
pelsens farve kan variere noget efter opholdsstedet, saaledes
lysere, naar dyret holder til i stenurer paa solsiden end naar det
lever paa skyggesiden af en fjord. Det er ikke saa faa otere,
som skydes, i femaaret 1901—05 1 385 stkr.; men den synes at
være i sterkt aftagende, idet der i 1911 —15 kun blev skudt
410. Collett nævner en gammel øvet oterjæger, P. Værholmen,
som indtil 1911 havde dræbt omtrent 2 160 otere, deraf 103 i
løbet af et enkelt aar (1887) paa Froøerne.

Grævlingen (meles meles) vides ikke med sikkerhed paatruffet
i amtet.

Schnabel angiver i sin beskrivelse over Hardanger, udgivet
1781, at svintoks, grævling, skal være skudt i Odda sogn. Navnet
svinsak, egentlig svintoks, er sammensat med et gammelt ord,
J)çx, det samme ord som det tyske dachs, grævling.

Bøskatten (mustela erminea) er almindelig fra høifjeldet til ud
paa øerne.

Snemusen (mustela nivalis) gaar ikke saa langt ud mod kysten
som røskatten og er i det hele sjeldnere.

Hjorten (cervus elaphus) er i Norge udbredt over en del af
dets vestkyst, fra Bømmeløen og op til Namdalen. De omraader,
hvor hjorten forekommer, er adskilt ved strækninger, hvor den
mangler eller blot forekommer tilfældig.

Strækningen mellem Sognefjorden og Hevne er rigest paa
hjort, medens antallet ellers i det hele er ringe.

Hjorten forekommer i Ryfylke nordenfor ßoknfjord.

I Søndhordland paa Bømmelfjordens nordside, nemlig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free