- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
562

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 562

SØNDRE BERGENHUS AMT.

berører dem med en stok, bider de sig fast i den og holder sig
haardnakket. Der kan ikke være tanke om, at de fødes paa
jorden af de fra skyerne faldende draaber ligesom froskene; thi de
falder, efter hvad man fortæller, undertiden endog ned i
baa-dene eller paa de reisendes hoveder som regnorme (lombrichi).
Der gives intet middel mod denne plage, men den forsvinder af
sig selv, som den er kommen ; thi de lever kun til næste foraar.
Saasnart de da begynder at spise det unge græs, dør de alle,
som om de var forgiftet. Dette dyr er eiendommelig for Norge
og er ukjendt paa andre steder. Paa latin har man kaldt det
mus norvegicus».

Skogmusen (mus sylvatieus) er meget almindelig frasætreue og
helt ned til de lavere egne ude ved kysten.

Husmusen (mus musculus) findes næsten overalt, hvor mennesker
holder til paa fjeldene; i sætrene er den sjelden; skogmus og
klatremus har her taget delvis dens plads. Paa en del af øerne
ved kysten skal den mangle.

Jitotten (mus norvegicus) holder ogsaa til næsten overalt, omend
i høist forskjelligt antal, selv paa ubeboede smaaøer ude ved
kysten kan den findes. I de høiereliggende dalfører med spredt
bebyggelse vandrer den ind, men forsvinder ofte igjen.

Den sorte rotte (mus rattus) døde ud i midten af det 18de
aarhundrede, men kommer leilighedsvis ind med skibe ved Bergen.

Fjordsælen, kobben (phoca vitulina) er almindelig, særlig i
skjærgaarden og de ytre dele af fjordene; den gaar dog ogsaa
ind i fjordene, helt ind til bunden af Hardangerfjorden er den
blit paatruffet som tilfældig gjæst; i den ytre del af fjorden (til
Tysnes) er den noksaa almindelig. Kobben gjør stor skade paa
fiskebestanden, særlig fordi den tager madnyttige, værdifulde
fiskearter, som torsk, flyndre og laks; af laks har man anslaaet^
at kobben fanger og udtager af fangstredskaberne lige saa meget
som fiskerne selv faar (for hele landet laks til en værdi af
ca. ]/s million kr.).

Ringsælen (phoca liispida) findes i ringe antal ytterst ved
kysten og er maaske stationær; denne art har som de øvrige
af sælarterne i det hele en nordligere udbredelse, og det er kun
tilfældige vandreindivider, som er truffet inden amtet, saaledes
eksemplarer af:

Russekobben, grønlandssælen (phoca groenlandica),
Graasælen (halichoerus grypus’) og
Klapmydsen (cystophora cristata).

Der betales præmie for fangst af sæl, og i femaaret 1911 —
15 fangedes 2 512 stykker i amtet; i Aslak Bolts jordebog (1430
—40) heder det om øen «Sild» (ved Varaldsø), at «der er
sælfangststed (tber er sællweidhe); øens navn er derfor antagelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free