- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
563

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYKELIV OG JAGT.

563’

afledet af seir, sæl. I affaldsdyngen ved bopladsen, eller maaske
rettere jagtstedet ved Ruskeneset i Fane, fandtes en hel del
sælknokler, saa for stenalderbefolkningen har vistnok sælen været
et vigtigt jagtdyr.

Af tandhvaler er nisen (phocaena phocaena) meget almindelig,
og stationært forekommer den langs kysten, særlig i den indre
skjærgaard; den gaar dog ogsaa helt ind i fjordene. Der fanges
en del af den; tidligere blev den taget i egne garn, nu skydes
den mest. I de senere aar bliver ogsaa kjødet af den anvendt
og torvføres i Bergen.

Spækhuggeren (orcinus orca) viser sig især under
sildefiskerierne; den er ikke gjenstand for regelmæssig fangst, men
undertiden bliver større eller mindre flokke — optil 50 stykker —
stængt inde med not i tyange bugter; mest almindelig har dette
fundet sted ved Bildøen.

Hvidnæsen (lagenorhynchus albirostris) og hvidskjævingen (l.
acu-tus) fanges ogsaa ved at stænges. Hvidskjævingen er næst efter
nisen den almindeligste tandhval ved kysten. Flokke paa optil
1 000 individer er iagttaget, hvoraf mange er blit stængt.

Grindhvalen (globicephalus melas) er en uregelmæssig besøger;
den har til tider vist sig i større flokke.

Delfinen (delphinus delphis) og nebhvalen eller bottlenosen
(liyper-oodon rostratus) er tilfældige besøgere; det samme gjælder den
sjeldne spidshval (mesoplodon bidens).

Hvidfisken (delphiyiapterus leucas) er en arktisk hval, men
vinteren 1907 blev den norske kyst gjæstet af en saadan mængde
hvidfisk, som kanske ikke tidligere, ogsaa vest- og sydkystens
fjorde. Den 26de mai 1907 dræbtes et eksemplar ved Halsnø i
Søndhordland. Den 31te mars saaes en hvidfisk boltre sig inde
ved Ulvik i Hardanger.

Af bardehvaler er vaagehvalen (balaenoptera acutorostrata)
almindelig, især i den ytre skjærgaard; den træffes hele aaret
rundt, men hyppigst under sildestimernes indsig og kan da ogsaa
vise sig langt inde i fjordene. Den eiendommelige fangst af
vaagehvalen med forgiftede pile er tidligere omtalt (pag. 332).

Sildehvalen, finhvalen (balaenoptera physalus) kommer ind til
kysten i sommer- og høstmaanederne sammen med silden, idet
de begge følger aaten; heraf dens navn, idet deu er et tegn,
«syn», paa sildens indsig. Naar aatmasserne ikke findes, tager
den dog ogsaa delvis sild, og den følger derfor denne paa
gyde-vandringerne om vinteren; forøvrig kan den træffes til alle
aars-tider i og udenfor den ytre skjærgaard.

Knølen (megaptera nodosa) er en uregelmæssig og tilfældig
besøger om vinteren ved kysten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free