Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYKELIV OG JAGT.
569’
Vandrefalken (falco peregrinus) ruger sparsomt ved kysten ;
trækfugl.
Dvergfalken (falco merillus) i fjeldtrakierne, sparsom ved
kysten ; trækfugl.
Hønsehøken (astur palumbarius) er temmelig almindelig og
stationær.
Spurvehøken (accipiter nisus) er almindelig ; delvis overvintrende
ved kysten.
Fjeldvaagen ’ (arcliibuteo lagopus) er høifjeldets almindeligste
rovfugl; trækfugl, enkelte overvintrer ved kysten.
Musvaaken (buteo buteo) holder særlig til i de lavere egne;
trækfugl.
Kongeørnen (aquila chrijsaefos) ruger spredt over hele amtet;
stationær.
stationær.
Havørnen (lialiaetus albicilla) ruger ved kysten i bratte
fjeldvægge; den tar fisk og sjøfugl; stationær.
Fiskeørnen (fiskejo) (pandion lialiaetus) tager udelukkende fisk;
ruger sandsynligvis sparsomt i amtet; trækfugl.
Taarnfalken (cerchneis tinnunculus) er meget almindelig;
trækfugl; delvis overvintrende.
Aftenfalken (cerchneis vespertina), som yderst sjelden kommer
til Norge, er en gang paatruffet i amtet.
Den blaa kjærrhøk (circus cyanens) som sparsomt ruger paa
Østlandets høifjeldsmyrer, er en gaug skudt i amtet.
Duer: Ringduen (cohunba palumbus) ruger sparsomt i amtet;
undertiden overvintrer den ved kysten.
Skogduen (columba oenas); meget sjelden under trækket.
Turtelduen (turtur turtur)-, sjelden og vistnok tilfældig vaar
og høst.
Hønsefugle: Steppehønen (syrrhaptes paradoxus) har under sine
periodiske udvandringer fra Asiens stepper ogsaa naaet til Norge
og er i amtet blevet paatruffet i Hardanger og ved Bergen.
Tiuren (tetrao urogallus) er som en egte beboer af storskogen
ikke talrig i amtet, men i de seneste aartier skal bestanden være
øget betydelig, ligesom den nu skal forekomme stationært paa
steder, hvor den før var sjelden eller manglede; fast tilhold har
den nu i distrikterne Voss, Søndhordland og Midthordland,
medens den i Nordhordland endnu synes at være sporadisk. I
tidligere tid, da barskogen var af større udstrækning i amtet, var
visselig tiuren mere udbredt og almindeligere end nu; stedsnavne
sammensatte med Ter- peger tilbage herpaa: f. eks. Terøen i
Kvinnherred, Tirevold i Hammer. Ligetil begyndelsen af 19de
aarh. synes tiuren endnu at have været ret almindelig; udryddelsen
foregik omkring aarhundredets midte; forst i vor tid er bestanden
igjen bragt paa fode, hvad der foruden den udvidede fredning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
