- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
570

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 570

SØNDRE BERGENHUS AMT.

mangesteds skyldes, at den plantede skog er begyndt at gjøre sig

gjældende.

Aarfuglen (lyrurus tetrix) er almindelig udbredt og talrig
særlig i løvskogen; den gaar dog ogsaa op paa fjeldet over
træ-grændsen og findes om end i ringere antal selv paa skogløse øer
i amtets skjærgaard.

Fjeldrypen (lagopus mutus) holder til paa fjeldene over
træ-grændsen, særlig hvor der forekommer urer.

Lirypen (lagopus lagopus) er særlig knyttet til de
hoierelig-gende birkelier, men ruger ogsaa lavere nede ude ved kysten;
om vinteren søger den flokkevis ned til lavereliggende birkeskog.

Af bastarder mellem vore vilde hønsefugler er i amtet blevet
paatruffet rakkelhanen (bastard mellem aarhane og røi) samt
lirype-orren (bastard mellem lirypestegg og aarhøne). Rakkelhanen synes
at være forholdsvis hyppig. I de senere aar er der fældet
eksemplarer i Granvin, Varaldsø, Tysnes, Stord og Ask. Paa Voss
skal rakkelhanen tidligere have været almindelig. Den kaldtes
«halter» (halvtiur).

Vadefugle: Vandriksen (rallus aquaticus) paatræffes sparsomt
hele aaret rundt i amtets kystegne, men er ikke paavist som
rugende.

Åkerriksen (crex crex) var før meget almindelig i dyrkede
egne, om sommeraftenerne hørtes den stadig; nu er det
undtagelse at den høres. Sandsynligvis er det slaattemaskinerne,
der har gjort det af med mange; den er en trækfugl.

Sivhønen (gallinula chloropus) ruger hist og her i
kystdistrikterne; delvis overvintrende.

Sothønen (fulica atra) er ikke paavist rugende i amtet, men
træffes sporadisk aaret rundt i kystegnene, særlig dog om vinteren.

Bronceibisen er kjendt i 5 eksemplarer fra Norge, deraf 2 fra
amtet; den hører hjemme i Syd- og Mellem-Europa, Nord-Afrika
og Sydvest-Asien. Samme hjemstavn har

Skestorken (plaialea leueorodia), som ogsaa tilfældig besøger
Norge og en gang er skudt i amtet.

Heiren (ardea cinerea) er en karakterfugl for kysten; delvis
overvintrende.

Rugden (scolopax rusticola) er almindelig særlig i sumpige
skogtrakter; den er en trækfugl, men mange overvintrer i de
milde kyststrøk i amtet, hvor de dog i strengere vintre har
vanskelig for at klare sig.

Bekkasinerne er knyttet til høifjeldsmyrerne, men ruger ogsaa
hist og her langs kysten i amtet. Enkeltbekkasinen (gallinago
galli-nago) er almindeligere end dobbeltbekkasinen (gallinago major) og er
delvis overvintrende ved kysten. Smgabekkasinen (gallinago
gallinula) kjendes fra amtet kun i enkelte gjennemreisende eksemplarer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free