Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
Skotsk grouse eller lyngrype er forsøgt indført paa
Hauge-sundshalvøen. I den anledning anbefalede amtsthinget i 1917, at
skotsk grouse (lyngrype) frededes i herrederne Sveio og Vikebygd
i et tidsrum af 5 aar, regnet fra lsfe januar 1917.
Tiurbestanden synes under fredningen at have taget sig op.
De fleste af amtets skoge er smaa og skilt ved fjorde eller
høifjeld. Tiuren, hvis hjem er storskogen, har derfor ikke og
vil heller ikke i Søndre Bergenhus amt faa den udbredelse, som
den har i de store skogamter paa Østlandet. Blir bestanden i
en skogstrækning ødelagt ved jagt eller fordi klækningen slaar
feil, vil den kun vanskelig fornyes ved indvandring fra andre
steder.
I begyndelsen af det 19de aarhundrede synes tiuren (tetrao
urogallus) at have været almindelig udbredt inden amtet i de
herreder, hvor der var furuskog. Men bestanden tog lidt efter
lidt af, og omkring det 19de aarhundredes midte fandtes den
ikke i flere af herrederne ; ogsaa i de bedste tiurtrakter var
bestanden blevet ringe, saa det var sjelden at træfie paa en tiur
eller røi. Ved fredning er bestanden bragt paa fode. 1 de egne,
hvor fuglen tidligere fandtes, er den øget sterkt, og den er igjen
indvandret til herreder, hvor den var udryddet.
Tiuren er fornemmelig udbredt over to omraader, nemlig langs
Hardangerfjorden og dernæst langs Bjørne- og Samnangerfjorden
eller i Hardanger ojl^Voss samt Søndhordland og Midthordland. I
Nordhordland er den endnu ikke synderlig udbredt. Den er vel
iagttaget i de herreder, hvor der er barskog, men dens optræden
har kun været spredt. I Bruvik synes dog tiuren igjen at slaa
sig ned. Sin største udbredelse inden amtet har tiuren i
Søndhordland. Mere eller mindre talrig forekommer den i alle
herreder her. I Voss og Hardanger synes den for tiden at være
standfugl kun i Jondal og tilstødende dele af Kvam. I indre
Hardanger, Granvin, Ulvik og Ullensvang, er den vel jevnlig
iagttaget, men kan dog ikke siges at være standfugl. Paa Voss,
hvortil den vistnok er indvandret fra Hardanger, synes den i de
seneste aar paany stadig at holde til. 1 Midthordland
forekommer tiuren i Fuse og Os herreder, hvor der for tiden er en god
bestand, samt i de dele af Fane, som grændser op til Os. I de
senere aar har den herfra udbredt sig nordover til Bergens
nærmeste omegn, hvor den dog neppe endnu holder stadig til. 1
Austevold (Hufteren) kan tiuren jevnlig paatræffes.
For ca. 70 aar siden var der paa Voss en meget god
bestand af storfugl, særlig paa søndre side af Vangsvatn i de
væksterlige skoge, som tilhører Ukvitne og Seim, men i en del
aar synes den at have været ganske forsvunden ; i de senere aar
har den igjen vist sig paa Voss, og nu er der en del fugl paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
