Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
585
søndre side af Vangsvatn. I Evanger vides tiur i mands minde
ikke at være iagttaget, heller ikke skal den være seet paa
Vossestranden.
I Søndhordland forekommer tiuren mindre talrig i
Kvinn-herred, Skaanevik, Etne, Fjelberg, Valestrand og Sveio til
grændsen mod Ryfylke. I Kvinn herred er en god bestand, særlig i
Enesdalen og Husnes. Tiur forekommer paa halvøen mellem
Matrefjord og Hoilandssund.
Paa Halsnøen er der noksaa god bestand.
Paa Hardangerfjordens vestside er der tiur fra grændsen
mod Tørvikbvgden gjennem Ljones, Bakke, Hatlestranden og Ølve,
I Strandebarm er der en meget god bestand i Lingaskogen og
Birkenesskogen. Era gammel tid har der i Ølve og
Hatlestranden været en meget god tiurbestand, hvad ogsaa gaardsnavnet
Terøen synes at vise, idet dette navn er afledet af ter, tiur.
Tiur er der paa øerne i fjorden, Varaldsø, Aanuglen, Sælø,
Huglen og Tysnes. I ældre tider var der meget tiur paa Varaldsø,
men da der for en menneskealder siden kom maar over til øen,
forsvandt tiuren. Maaren blev imidlertid snart udryddet, og
fuglen indvandrede paany. Paa Tysnes er der for tiden en
meget god bestand ; fuglen har sit tilholdssted særlig paa øens
østside omkring Espevik, Onareim og Nymark samt langs
nordsiden, paa Malkeneshalvøen og omkring Heglandsvatn. I skogen
ovenfor Onareim er der en liden dalsænkning, som kaldes
Tera-leiken, hvor man stadig er sikker paa at finde fugl. Ogsaa paa
Reksteren forekommer tiur.
Paa Stordøen var tiuren tidligere yderst sjelden, men den
tiltog. Euglen forekom ikke alene i Stord herred, men ogsaa i
de skogklædte dele af Eitjar, f. eks. i skogene omkring Storevatn.
I Finnaas herred forekommer tiur i furuskogene paa Siggens
nordvestre skraaninger i præstegaardens, Sætres og Siggervaags
skogmarker.
I Midthordland har tiuren sin største udbredelse i Os og Ense
herreder, hvor der er barskog. I Strandvik holder den særlig til
omkring Lygrefjord, saasom ved Austefjord, Sundfjord og Vindenes
i Haalandsdalen i skogteigene, som tilhører gaardene Bjørndal,
Kilm og Skogseide, og i Fuse ved Egeland og Matland. Frem
deles forekommer den i skogteigene vest for Trellefjeld.
Ligeledes kan den træffes i nogle teiger ovenfor Aadland paa
grændsen mod Bruvik herred. Paa vestsiden af Bjørnefjorden har vi
tiur paa de skogklædté øer mellem Fanefjord og Os, endvidere i
de skoge, som fra Os og Lysekloster strækker sig opover mod
Svinningefjeld og Gulfjeld samt langs disse fjeldes østlige
skraaninger. I de senere aar er tiur seet saavel paa Damsgaardsiden
som paa Fløi- og Sandviksfjeldet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
