- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
586

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SONDRE It EK GEN H CS AMT

I Nordhordland er tiurens forekomst sparsom. I Stamnes
sogn i Bruvik herred har den siden 190< > eller 19<>1 gjentagne
gange været iagttaget.

Aarfuglen har en udbredelse, der er større end tiurens, idet
den holder til ikke alene i barskogen, men ogsaa der, hvor der
findes løvskog. Der fældes endel aarhaner i amtet; men antallet
er vistnok ikke særdeles betydelig, skjønt den forekommer i alle
de herreder, som har noget skog. Fra 40 herreder heder det,
at den findes.

I)e fugle, som sammenfattes under navn af kramsfugle, er
væsentlig troster: graatrosten (turdus jnlaris), maaltrosten (turclus
mn-sicus), radvingen lurdus iliacus), duetrosten (turdus vjscivorus), solsorten
(turdus merula) og ringtrosten (turdus torquatus).

Graatrosten fanges udover hosten tildels i meget stort antal i
doner med rognebær som lokkemad, da dens kjød er meget
velsmagende. Forøvrigt nedskydes aarlig ogsaa et ikke ringe antal af saavel
denne som de øvrige trostesorter, men størstedelen af de paa
vildtmarkedet under fællesnavnet «kramsfugl» fal budte trost er
dog fangede i doner, og denne fangstmaade er uden
sammenligning den mest lønsomme.

Maaltrosten gaar ofte i donerne, da den ikke kan modstaa
rognebærene, for hvilke den ligesom de andre trostearter nærer
stor forkjærlighed, og et temmelig betydeligt antal mister aarlig
livet. Blandt den trostemængde, som bringes paa markedet, kan
en ganske betragtelig procent være maaltrost.

Rødvingen fanges og meget ofte i snarerne, særlig i
fangstperiodens förste del, og udgjør i de første forsyninger en ikke
ringe del af kramsfuglene.

Duetrosten synes at nære en særlig kjærlighed for mistelens
uiseum album) bær, hvorfor Linné gav den navnet viscivorus eller
misteltrost.

Solsorten gaar trods sin store forsigtighed otte i donerne,
naar rognebær benyttes som lokkemiddel. 1 kramsfuglbundter
er der mange af disse smukke fugle.

Ringtrosten er endnu mere sky og forsigtig end solsorten
og gaar derfor ikke saa ofte i donerne.

I deres levevis er der stor overensstemmelse mellem disse
troster. Graatrosten indfinder sig gjerne i frugthaverne og kaster
sig her med stor graadighed over de fleste dyrkede bærsorter.
Værst udsatte for dens hjemsøgelser er jordbærplantningerne og
kirsebær- og morelhaverne, hvor graatrosten, trods alle de tildels
sindrige skræmmeindretninger, som opfindsomme frugtdyrkere har
anbragt i haverne, kan anrette ganske betydelige ødelæggelser,
dersom man ikke i bærenes modningstid er paa post og jager
flokkene bort, naar de forsøger at slaa sig ned i haverne. Slu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free