Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SONDRE BElUiEXHl’S AMT.
undertiden i saavidt store stykker, at det ligetil kan sees i
stenene. Det sidder i gangene som større eller mindre stykker,
traadformet, tandformet, som overdrag, blik og blade. I flere af
gangene er guldet imidlertid ikke ligetil iagttaget, men det er
först paavist, efterat man har knust en del af kvartsen og vasket
bort det uholdige i panden. Guldet ligger igjen i panden eller
skeidetruget enten som mindre biter eller som det fineste guldstøv.
I svovlkisen kan man i regelen først paavise guldet ved en
nøiagtig kemisk undersøgelse. I svovlkis fra Bukskindskloven, senere
Harald Haarfagres grube, paaviste Helland i 1871 en gehalt
af 4 gram guld i 1000 kg. kis.
Kvartsgangene er guldets egentlige tilholdssted, men ikke
saa sjelden lindes nær gangene i skiferen i sidestene noget guld;
kvartsgangen er da ikke langt borte, eller der følger en drum
av kvarts med.
Hovedmineralet paa guldforende gange er som omtalt kvarts,
af og til er der noget kalkspat.
Af andre ertser, som hyppig følger med paa gangene, er
der foruden svovlkisen «kke saa lidet kobberkis, og flere af dem
er som tidligere omtalt drevne paa kobber; men som
kobber-gange har driften aldrig her faaet nogen betydning; det er
overalt kun blevet til nogle skjærpningsforsog. Blyglands indfinder
sig ogsaa af og til paa gangene. (
En mærkelig ledsager af det gedigne guld er mineralet
tellurvismut, der sidder i tinhvide og staalgraa smaastykker i
rige gnldstuffer. Dette mineral forekommer i Storhaugen grube
og i Haugesundsgruben og synes stadig at være ledsaget af guld.
Der dannedes snart flere selskaber til udnyttelse af
gangene, saaledes var der i 1884 disse selskaber:
Oscar Gold Mining Company, hvis grubefelter laa rundt
Storhangen, langs den nedre del af Adalsbækken, opigjennem
Kjenreidaleii og i Risviken, paa gaardene Uren og Tverbergvik.
Vestlandske grubeselskab drev nogle ertsforekomster paa
Stens-vaag og Vornes som provedrift.
Jonassens Gruber omfattede her Haugesundsgruben, som
an-saaes for en af de mest lovende forekomster i det hele felt.
Bømmeløens forenede grubekompanier havde erhvervet en masse
ertsforekomster strækkende sig over hele det strøg, hvor de for
øen karakteristiske gange eller drummer var fundne, deriblandt
flere stødende til ^Storhaugens og Risvikens felter, hvorom man
nærede de største forventninger.
Bergens grubeselskab driver nogle skjærp paa Hisken.
J. Jørgensens’ skjærp i Risviken ansaaes for lovende, og guld
var paavist.
I. A. Melings skjærp ved Langkjodn faudt man guld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
