Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVERKSDRIFT OG STENBRYDNING.
li 597
Foraden disse skjærpningsarbeider var en mængde andre.
Paa steder, liggende temmelig langt fra de mest kjendte felter
paa Uren og Tvérbergvik, blev fundet guld i kvartsgange,
saaledes paa Hille, Gilje i Bremnes og andre steder.
Bergarterne, hvori gangene sætter op, er forskjellige, dels
skifere, dels grønne bergarter, der er betegnet som dioritiske,
men ogsaa andre bergarter.
Nedenfor omtales enkelte gruber paa Bømmeløen i retning
fra syd mod nord. I alle de nedenfor nævnte gruber er guld
fundet, om end oftest i ringe mængde.
Sydligst i det guldførende felt nær havet nord for
Nøkling-fjorden ligger Harald Haarfagres gang, ogsaa kaldt gangen i
Bukskindskloven, en kløft som kaldes slig, fordi der i den ene
fjeldvæg sidder en flæk af kvarts, der har form af et udspilet
bukkeskind. Gangen har forholdsvis stor længde, ca. 250 m., og
har en bredde af 1 — 2 m. Den stryger mod vestsydvest.
Nordligt for Bukskindskloven, i nogen høide over havet,
men ikke langt fra samme, er der en kvartsgang Stille Hole eller
St. Olav, hvori der er svovlkis med kobberkis med 1 meters
mæg-tighed. Gangen stryger vestnordvest og staar steilt; men den
har ikke stor længde.
Nordligere end disse gange ligger Haugesundsgangen og Dans
gang. Haugesundsgangen, ogsaa kaldet Modnmsgravene, stryger
mod syd til vest og falder i østlig retning. Kvartsgangen kan
her følges omtrent 120 m. med en mægtighed undertiden op til
1 m., undertiden delt i flere særskilte mindre gange.
Haugesundsgangen var en af Bømmeløens lovende
forekomster. Kvartsen er hvid og temmelig jevnt mægtig.
Fra Haugesundsgangen er der kommet en hel del vakre
haandstene med guld; i en del af dem er guidet ledsaget af en
smule tellurvismut.
Straks i øst for Haugesundsgangen ligger Daws gang med
samme strøg som Haugesundsgangen, men ikke saa lang som
denne.
Hovedgruben, som Oscar Gold Mining Co. drev, var
Storhaugen grube, som ogsaa kaldes Kong Oskars grube. Det var her
Reitan og Hansen først fandt guldet. Kong Oskars grube ligger
nogle hundrede meter nordøst for Haugesundsgangen.
Efter bergmester Dahlls befaring i 1884 var der i Storhaugen
grube kvartsaarer, som man dengang havde fulgt til et dyb af
20 m. I bunden af gruben saaes ikke guld, med undtagelse
af en stribe 2Vs m. op fra bunden i grubens sydvestre side.
Denne stribe var indsprængt med guid omtrent som sølvet
i den bekjendte mittelerts paa Kongsberg. Den var omtrent
3 ä 4 cm. bred og vel 30 cm. lang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
