Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEHGVERKSniUI T OG S I KNHHVDMNG.
605
klump sammensmeltet jern faaet af bønderne her det navn
ost-nionn, det er: Et stykke nykogt ost, optaget af sin valle.
Slaggen omkring jernet kunde hugges bort med en træstaur, og
jernet toges op af ovnen med tænger. Jernet lagdes paa en nær
ovnen anbragt stor sten, hvor man med store slægger bankede
jernklumpen sammen. Imidlertid rensede andre ovnen og fyldte
den med ny ved til en ny smeltning. Saaledes fortsattes
saalænge der var malm og brænde. Jo længere smeltningen
fortsattes, jo hedere blev ovnen og des bedre lykkedes smeltningen.
Til at fylde ovnen fordredes hver gang i det mindste
’/3 favn godt brænde. For hver gang flk man af gruben fra 18—
24 pund.
En ovn eller en «blæsterhola» for myrjernsmeltning paa
Grindeim fandtes tilfældig ved pløining meliem nogle stene,
som dækkede en brøndlignende grop i auren. Gropens vægge
var udforet med smaa heller. Den var dækket med en liden
helle og ovenpaa den laa en rund sten. Gropen var fyldt
med en baalmorje af kulstykker, slagger og stykker af brændt
ler. Baalmørjen var blandet med rent graat ler, som ikke
forekommer ellers i nærheten. Det hele var dækket af muld og
dyrket mark. Dybden var 80 cm., tvermaalet øverst 50 cm. og i
bunden 25—30 cm. Holen var vistnok lukket paa denne maade,
forat den skulde kunne bruges næste gang.
Blæsterhola paa Grindeim er sikkert temmelig gammel, da
den laa dækket og skjult under dyrket mark, og ingen af folkene
paa stedet havde begreb om, hvad det var.
Talrige kilder paa Hardangervidden afsætter okker. Der er
smaa forekomster af myrmalm paa Hardangervidden, og bønderne
har i gammel tid benyttet myrmalm. Paa Steinstølen i Fljodalen
øst for Veigdalen findes store hobe af slagg, ligesaa ved
Bera-stølen og paa sæteren Fivlingen paa fjeldet vest for Eidfjordvatn
samt i nærheden af Kvenna.
Særdeles udbredt er efter dr. Knut Dahl blæsterholer i de
dele af Numedal og Hallingdal, som støder op til Hardangervidden.
De høitliggende trakter af øvre Numedal og Hallingdal har
talrige levninger efter myrmalmsmeltning. De gamle blæsterovne
forekommer her i et uhyre antal. Hele dalstrøg er fulde af dem,
og der kan ikk« være tvil om, at denne industri har havt et
ganske betydeligt omfang eller maa have været drevet gjennem
lange £idsrum.
I skogen i Dagali, hvor furu og birk blander sig i ca.
2 500 fods høide over havet, støder man ret som det er paa de
gamle blæstergruber. Drager man videre opover den saakaldte
Sæterdal, støder man hist og her i birkeskogen paa samme
slags ovne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
