Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6.0(5
SONDRE HERGENHUS AMT.
Overalt omkring Fætjan og Osfjordens os ligger gruberne
tæt, i lierne langs Osfjorden ligesaa. Paa Kolset, der Laagen
løber ud i Osfjorden, er talrige gruber, og videre opigjennem
Laagens dal helt opover mod Laagliberget støder man paa disse
gruber, selv om man bare følger den almindelige sti eller slæbe,
som gaar langs Laagen.
Opover ’angs Heieren og videre opigjennem langs
Bjordals-bækken saa langt birkeskogen gaar, forekommer gruberne. De
er rent et karakteristisk træk i disse fjeldskoges fj-siognomi.
Der maa findes hundreder af dem, naar man vilde lede og
notere.
Disse blæ8terovne varierer i størrelse, fra 1 til 1.5 til 2 m.
dybe, almindelig er de tragtformige. De er nu ganske overgroet
med aarhundreder dække af mos og lav og skjules ofte mere
eller mindre af krat af brisk og dvergbirk; ofte gror store gamle
birketræer paa kanterne. Aarhundreder er aabenbart forløbne,
siden de brugtes. I bunden findes rester af kul eller
malm-slagger.
Paa steder, hvor disse blæstergruber ligger tæt, findes ogsaa
spor af bebyggelse, som efter beliggenheden og tuftens form ikke
kan have været hverkeu sæterhus eller fiskebu. Slige hustufter
findes tæt ved Slæpa i Laagliberget et kvarters gang eller saa
ovenfor Kolsfedt paa Laagens østside og i Bjordalen tæt ved
bækken og omtrent halvveis mellem Bjordalsvatn og
Bjordals-bækkens udløb i Heieren.
Begge disse hustufter er helt forskjellige fra sæter- og
fiskebu-tuften. En raa grundmur — ca. 3.5 m. i firkant overdækket
med aarhundreder débris, uden spor af ildsted eller peis i noget
hjørne. Lignende fund er gjort i Skurdalen, hvor disse
blæstergruber forekommer, saavel i furuskogen nær vandene i dalbunden
som i lierne i birkeskogen i fjeldkanten. Saaledes findes der
mange gruber omkring Borgastølen og Liastølen paa
Skurdals-fjordens sydvestre side og ind igjennem fjeldskogen der. Ved
Skurdalssætrene nordligst i dalen er der blæsterholer, ligesaa i
dalen ovenfor Nygaard langs veien som fører til Tuva sæter.
I Ustedalen er disse gruber vel kjendt af bønderne.
I Vatsbygden i Løveid i Aal herred i birkeregionerne
forekommer de. Disse gruber er vel kjendt i disse egne. Enkelte
holder dem for gamle dyregrave, men de fleste ved, at de har
været brugt til malmblæsning, som de forekommende malmrester
og slagger let forraader. Enhver erindring eller tradition om
disse malmblæsteres drift eller brug er nu forsvundet fra
befolkningen.
Det kan ikke betviles, at enhver høiereliggende bygd baade i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
