Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVERKSDRIFT OG STENBRYDNING. li 607
Hallingdal og Numedal er fuld af levninger fra gamle dages
malmbrænding. Bare man leder, findes der sikkert overalt
levninger. Det samme ansees ogsaa at være sandsynligt for
Valdres vedkommende.
I de undersøgte trakter ligger den store mængde af gruberne
i den nuværende birkeregion, tildels meget høit, de fleste kanske
over 3 000 fods høide over havet, og hvor selv birkeskogen nu
tildels kan være tynd. At disse blæstere kan have været drevet
under nuværende bevoksningsforhold, anser dr. Dahl for
ufor-staaelig. Der maa, da disse blæstere var i brug, have været
skog i større høide over havet. Disse blæsterovne maa have
krævet store masser af brænde.
Stenbrydllillg. Kalksten og marmor. Brænding af kalksten
er gammel i amtet.
Munkene i Halsnø kloster holdt paa at bygge en kalkovn i
1328; hvilket sees deraf, at biskop Audfinn det aar bestemte, at
munkene skulde sende bispen en fuld ladning kalk, naai; de flk
sin kalkovn færdig. Paa hvilket sted det var ovnen byggedes,
siges ikke. Maaske Skorpen ved Tysnesøen, da munkene paa
denne tid havde en strid med præsten paa Onareim om et
skogstykke paa Skorpen, og paa denne ø er der flere kalklag.
Kalksten og krystallinsk kalksten, marmor, forekommer paa
mange steder i Søndre Bergenhus amt, særlig i Søndhordland.
Marmor benyttes som saadan, eller den kan som kalksten brændes
til kalk. Ren kalksten har stor anvendelse ved fremstilling af
kalcium karbid. Ved Mosterhavn i Moster er betydelige
forekomster af marmor.
To meget lange drag af kalksten gaar der fra Storøen over
Huglen, Skorpen og videre nordover til Ølve og saa fremdeles til
Varaldsøen, hvor kalksten forekommer ved Øierhavnvatn og ved
Skjelnes. Disse kalklag er ikke fulgt sammenhængende over
denne betydelige strækning. De ligger i den mægtige
lerskifer-formation og stryger fra sydvest mod nordøst. Der er mindst
to saadanne parallele kalkstendrag, maaske flere.
Kalkstenen paa Mosterø er en finkornet marmor, som
optræder i to varieteter: blaalig-graa og hvid. Disse to varieteter
forekommer enten i lag, der veksler med hverandre og ofte kan
være meget tynde, eller ogsaa forekommer den hvide inde i
den graa.
Kalkstenen eller marmoren paa Mosterø har været drevet
allerede 1702 af Lillienschiold, der som senere omtalt drev
marmorforekomster paa mange steder i Søndre Besgenhus amt.
Paa Mosterøen udførtes en del kalksten i ubræudt tilstand
til teglverkerne ved Stavanger, hvor den brændtes sammen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
