Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVERKSDRIFT OG STENBRYDNING. li 29
trods sin forholdsvis store virksomhed, dode han som fallent
i 1725.
Hans søn Siegfrid Lillienschiold fik fornyede privilegier paa
marmordriften 8de augast 1732, og efter hans død i 1739 fik
de Lillienschioldske arvinger endyderligere fornyede privilegier,
dateret 2den februar 1742 og 27de februar 1745 samt 19de
december 1746.
Hopeholmens marmorbrud ved Nordaasvatn (eller som den
nu kaldes Marmorøen) ligger under gaarden Indre Hope. De
gamle marmorsage dreves af Hopsfossen.
Stadsfysikus i Bergen Jacob Woldenberg havde et
marmorbrud i Korsdalen ovenfor landeveien ved Paradis i dalen mellem
Paradis og Store Tveit, som haD ønskede at drive i 1721; men
hau fik paa grund af Lillienschiolds privilegier ikke tilladelse til
at bryde der.
Fra bruddet paa Hopeholmen fik man hvid marmor,
grønagtig marmor med røde striber og blaa og hvid marmor.
Korsdalens marmor var ligeledes hvid.
Hof junker Siegfried Lillienschiold havde sluttet en kontrakt
med kongens hofbygmestre om at skaffe til Christiansborg
slots-bygning, som opførtes i 1731—45, 10 000 kubikfod marmor, som
skulde transporteres til Kjøbenhavn. Ved Siegfried Lillienschiolds
død 21de marts 1739 var ca. 8 000 kubikfod nedsendt til
Kjøbenhavn. Til hovedtrappen i slottet brugtes ca. 25 518 fod af den
blaa marmor og 7 156 fod af den hvide.
Lederen af de 7 Lillienschioldske marmorverker Johan
Fride-riçh Hcenell, var billedhugger, og av Hopeholmens hvide marmor
forfærdigede han en buste af kong Kristian VI, der blev sendt
kongen som gave.
Driften lønnede sig ikke. I 1740 var kun 4 brud i drift,
nemlig Hopeholmen, Vikenes, Mosterhavn og Salthellen, medens
Hille, Storen og Selløen var indstillet.
I 1750 sluttede stenhugger Drexler kontrakt om at levere
5 000 kubikfod marmor, der stod tilbage til brug ved
Christiansborg slotsbygning.
Senere ophørte driften efterhaanden, og fra 1750-aarene og
til 1775 var al drift stanset her.
Werner Hosewinckel Christie fik i 1775 fornyet de gamle
Lillienschioldske privilegier, gjenoptog driften og fik betydelige
leverancer til Kjøbenhavn. Ved Mosterhavn brud var driften
stor. Dette brud drev han i forening med sognepresten til
Finn-aas, provst P. H. Hertzberg
I 1784 optog Christie marmorbruddet paa Hopeholmen
(Marmorøen) og i Korsdalen. Den meste marmor sendtes til
Kjøbenhavn, hvor den efter sigende skulde anvendes til bygningen
39 — Søndre Bergcnhus amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
