Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 SØNDRE BEUGENHUS AMT.
af Marmorkirken. Desuden forarbeidedes der ligstene,
havebænke, bordplader, urner o. 1.
Ved Hopselvens fald var anlagt 2 marmorsage, hvor
marmoren blev tilskaaret. Paa Hopeholmen brændtes ogsaa kalk.
Ved Christies død i 1822 ophørte al drift, eller den har
været høist ubet3’delig. Siden 1850-aarene har der ikke været
brudt marmor paa Hop.
Skiferbrud og hellebrud. Paa mange steder i amtet
forekommer skifer, der er tjenlig til takskifer, heller m. m. I
Valestrand, Kvam og Strandebarm har der saaledes været drevet
skiferbrud til bygdernes forsj’ning.
Gode hellebrud var der i Valestrand herred, saaledes paa
Enstavold. Ogsaa i Haalandsdalen, Fnse og Strandvik herreder
brødes meget skifer. Hellebrud var der paa Hatlestranden, i Ølve,
Husnes og Kvinnherred. Det betydeligste skiferbrud i ældre tid
var i Kvernuren eller ved Solesnes, hvor der brødes mange
heller, som forsendtes rundt omkring, ogsaa til Bergen. De
betydeligste skiferbrnd er for tiden de paa Voss.
Disse skiferbrud er senere omtalt under beskrivelsen af Voss
herred.
Skifer forekommer ogsaa i Vossestranden herred.
Sandsynligvis kunde brugbar skifer fremfindes paa fiere steder
paa Voss og i andre bygder, og de strækninger, hvor der kunde
søges med udsigt til held, er de strækninger, hvor kvartsiten i
disse egne ligger over lerskiferen.
Ved Stokkevatn nær Aurland i Ulvik brydes skifer ; og i
Vas-fjæren i Ulvik er der betydelige forekomster af skifer, men i.
stor høide over havet.
Gamle, betydelige hellebrud er der ved Solesnes og Urhelle i
Jondal.
Lignende heller forekommer ved Oma i Strandebarm.
Foruden paa de nævnte steder er der drevet hellebrud og
skiferbrud paa mange steder væsentlig til forsyning i den
nærmeste bygd, som senere under beskrivelsen af de enkelte
herreder berørt.
Veksten eller klæbersten. Vekstenen har et stort antal
navne. Hos os kaldes den snart veksten, snart klæbersten og
desuden fedtsten, grøtsten —, vistnok af grjöt sten —, grydesten, es ja.
blautegrjöt og derhos teljesten (af telgja eller tolga, sten som
kan tilhugges eller tilskjæres). Det sidste navn er
overensstemmende med stenens gammelnorske navn tdlgu-steinn eller tdlgugrjöt.
Stenen er en bergart, som bestaar af en blanding af talk og
klorit, hvilket vel er den mineralogiske sammensætning af de
egentlige vekstene; men saa kan talk være aldeles overveiende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
