- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
612

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32 SØNDRE BERGENHL’S AMT.

Paa grund af sin ildfasthed anvendes stenen foruden som
nævnt til kogeredskaber ogsaa til peiser og ovne og ligesaa i
cellulosefabrikerne. Til opvarmning af olje, som skal smøres paa
gulve, egner sig fortrinlig skaaler af veksten, da den holder
oljen længe varm.

I pulveriseret tilstand har stenen anvendelse som
smørings-middel til at hindre friktion mellem dele af maskiner, og det er
den reneste talkskifer, som bedst anvendes til dette brug. Videre
anvendes den ved fabrikation af sæbe, lærred og ogsaa til
forfalskning af mel. Den pulveriserede sten finder under navn af
talkum, talk, anvendelse til sminke og er til saadant brug langt
at foretrække for vismutsaltet, som blir graat i svovlvandstofholdig
luft. Den er derhos tjenlig til at hindre friktion i skuffer, og
den benyttes ogsaa med fordel til trange støvler og hansker.

Paa Vestlandet bruges stenen ofte til sænkesten for nøter.
En del veksten modtager ikke politur, og den har, anvendt som
søiler og til andet arkitektonisk brug, en mat, ikke stenagtig
farve. Denne ulempe afhjalp arkitekt Blix ved at smøre stenen
med talg, hvorved der kommer mere liv i farven og derhos glans.
Dette middel er meget tjenlig for søiler og ornamenter af veksten,
som staar i vestibuler eller overhovedet paa steder, der ikke er
udsat for vind og veir.

Kar af klæbersten i fund fra ældre jernalder er sjeldne, kun
6 er kjendte; men de er meget almindelige i den yngre
jernalder. Formerne er forskjellige fra de i den yngre jernalder
forekommende.

I den yngre jernalders fund er kar af klæbersten meget
almindelige. Fra hedensk tid forekommer de sjelden udenfor
Norge, i noget større antal kun i nogle til Norge grænsende
landskaber i det vestlige Sverige.

Professor Rygh har meddelt en statistik over klæberstenskar,
som kan henføres til hedensk tid. De er her regnet efter antal
fund, ikke efter eksemplarer, og der er saaledes ikke taget
hensyn til, at enkelte fund indeholder flere eksemplarer af
saadanne kar.

I Søndre Bergenhus er kjendt fra forhistorisk tid 359 fund
af veksten, og deraf var 46 klæberstenskar. Det viser sig, at de
amter eller herreder, som er rige paa naturlige forekomster af
klæbersten, nogenlunde er de, som har det procentvis største antal
fund med kar af klæbersten, hvorved er antydet, at de har været
forsendt eller har været en handelsvare.

Det store byggeri af veksten fandt sted i det Ilte, 12te og
13de aarhundrede, og paa denne tid er vel de fleste stenbrud
optaget paa de kanter, hvor veksten var at finde. Efter den tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free