Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVERKSDRIFT OG STENBRYDNING.
li 613
blev efterhaanden det, som var bygget, ødelagt, og de gamle
brnd gik i forglemmelse.
I det lode, 16de og 17de aarhundrede benyttedes sten fra
de gamle bygninger, idet man røvede klæbersten fra ruinerne.
Der var neppe tale om at optage nye brud, og ingen vidste, hvor
stenen var kommet fra, eller tænkte paa at søge den.
I brev af 29de december 1577 gav kongen lensherren paa
Bergenhus, Hans Pederssøn, ordre til at være Hermann stenhugger
ved Fredriksborg behjælpelig med «dels at bryde sten ved et
stenbrud ved Lysekloster, hvoraf bønderne gjøre gryder og potter,
og dels at tage en hel hoben huggen sten, som ligger der, som
klostret haver staaet», for at fores til ladestedet og dernæst til
bygningen paa Kronborg slot. Videre er sten herfra og fra Selje
efter kongelig ordre af 1742 sendt til Kjøbenhavn.
Kristkirken i Bergen blev revet i 1531, og for at udføre dette
arbeide indkaldtes bønderne fra Hardanger, Sogn og Søndfjord,
samt fra Haus, Sund, Hamre, Lindaas, Manger og Evindvik.
Eske Bilde beskikkede en mand ved navn Hans Prytz til
nedrivningen, og han rev ned «med behændighed og ringe kunst»
taarnet, som var saa fast bygget, at enhver maatte forundre sig
derover. «Den hugne sten deraf er ført mesteparten af landet»
(Norske Fornlevninger).
Klæbersten er anvendt ved mange kirkebygninger i amtet,
saaledes i Moster kirke til hjørner og dørindfatninger af
klæbersten, i Etne kirke til hjørner, i Kvinnherred kirke til hjørner
og vindusindfatninger m. m. af klæbersten, i Ænes kirke til
hjørner og vindusindfatninger in. m. af klæbersten. Paa Aga
i Ullensvang er paa en bygning, sandsynligvis ældre end 1250,
anvendt klæbersten til kjælderens dør og vinduer. Ullensvang kirke
er tildels af klæbersten. Kinservik kirke er og tildels af
klæbersten. Odda kirke har hjørner af sten, Herlø kirke vægsøiler af
klæbersten. Lysekloster. Fane kirke hayde hjørner og
vindusindfatninger af klæbersten. Aarstad gamle kirke. I Kristkirken
i Bergen var anvendt «kvadrate veksten, hvoraf vinduerne vare
efter den gamle papistiske bygning med udhugne hoveder og
anden billedværk». Apostelkirken i Bergen var rimeligvis af
klæbersten. Mariakirken i Bergen er for det meste af klæbersten.
Olavskirken (nu domkirken) var oprindelig helt af klæbersten.
Korskirken tildels af klæbersten. Levninger af Jonskirken var
tildels af klæbersten. Levninger af Mikaelskirke (Munkeliv) var
tildels af klæbersten. Nonneseter kloster (Lungegaarden i Bergen)
havde et taarn overklæclt med veksten, vindusaabninger
tilligemed hvælvede klosterrum, alt forsynet med huggen klæbersten.
Haakonshallens hjørner og alle indfatninger af Vløre og vinduer
er af klæbersten; ligeledes var der veksten i de andre af Haakon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
