Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
paa det nødvendige materiale, arbeidskraften o. s. v. bragt
adskillige forstyrrelser; men det har været en overgang til
kort-sigtige leverancer. Det er en stor fordel, at baad byggerne kan
drive smaabrug, eller omvendt, at smaabrugerne kan drive
baad-byggeri. De kontante penge, en mand med et lidet gaardsbrng
kan tjene ved baadbyggeri, blir i aarets lob ikke saa lidet.
Faa forskjellige steder i Hardangerfjorden har baadbyggeriet
udviklet sig efter det skiftende behov. Der byggedes i ældre tid
aabne sjødygtige baade, som havde raaseil og kunde roes,
desuden føringsbaade, lasteskibe og almindelige baade. I dansketiden
ophørte lidt efter lidt langfarten og skibsbruget forfaldt. De
almindelige baade til brug paa fjorden vedblev man at bygge;
men først i aarene henimod 1700 hører man atter om jægter,
som seiler paa Bergen. I 1667 opregnes 10 jægter i Kinservik
sogn, rimeligvis mindre raaseilsfartøier, som førte tømmer til
Bergen og tog hjem varer. Nogen fart i skibsbyggeriet blev det
ikke før efter 1814. Niels Hertzberg fortæller i «Budstikkens»
første aargang bl. a. om handel med bygderne ude ved kysten,
at den var meget livlig. Ligesaa fortæller han, at de, som eiede
jagter, enten lod sig leie af bergensborgerne i vaarsildfisket til at
føre sild til Bergen, eller de reiste selv ud til fisket, kjøbte ind
sild, som de betalte med tømmer. I amtmændenes
femaarsberetning for .1840—45 omtales, at der i Hardanger og i
Søndhord-land i femaaret var bygget 329 fartøier foruden 15 paa
Lysekloster gods og 20 paa Rosendalgodset. 1 beretningen 1845—50
siges, at skibsbyggeri og fragtfart drives som sædvanlig. Man
seilte til Bergen, Stavanger, Søndmør, Romsdalen og endnu længer
og deltog i sildefisket, som paa de tider var meget rigt og
indbragte mange penge. Dette gav skibsfarten et sterkt opsving,
man seilede til Kristiania og Trondhjem, til Danmark og Østersjøen
med sildelast. I 1865 reiste enkelte endog til Finmarken for at
deltage i fisket der.
1 1820-aarene var skibs- og baadbyggeri vigtigt. Skibsbyggeri
dreves meget i Strandebarm og Kinservik. Større skibe byggedes
for bergenske kjøbmænd, og desuden byggedes mange f større og
mindre jagter. Jagtebygning var almindelig paa Hatlestranden i
Ølve sogn i Kvinnherred. Baadbyggeri dreves i Tysnes og Os •
herred, hvor der byggedes meget vakre og særdeles gode baade.
Baadbygningen har været af stor økonomisk betydning for
Os herred, men den var samlet paa forholdsvis faa hænder,
hvorhos træm’aterialer og jernbeslag, hvilket tildels anskaffedes
andetstedsfra, slugte en større del af baadenes salgssum.
1 Os fandtes i 1892 ialt 21 baadbyggeriverksteder med 25
ä 30 baadbyggere, idet tildels to og to arbeidede sammen. Nogle
byggede kun en baad nu og da, naar gaardsarbeidet gav en fri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
