- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
623

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hl’SFLID OC, INDUSTRI.

623

tid, medens andre stod i baadnøstet den meste tid og leverede
et ret anseligt baadantal — optil 30 ä 40 aarlig. Tilsammen
byggedes i Os aarlig ca. 300 smaabaade, hvoraf ca. 30 seksæringer
(trekjeipinger), resten færingsbaade.

Osbaaden danner en egen smaabaadstype, der staar
Hardanger-baaden nær i form. Kjøl, stevner, baand og kjeiper gjøres af
ek; bordene, knæer, æsinger m. m. af furu. Til baadbordene,
der maa holde en bredde af 16 ä 18 tommer, fordres malmrigt,
seigt, varigt og mest mulig knastfrit træ. Materialerne maa være
gode; thi bordene bruges af kun en halv tommes tykkelse,
ligesom alle baadens øvrige dele gjøres meget tynde og lette.
Vistnok bygges ingen af landets andre smaabaade saa lette, smidige
og bøielige som Osbaaden. Den er udmerket letroet, fløiter sig
godt i sjøgang og skavl og seiler ogsaa godt. Hovedmassen af
disse smaabaade gik til fiskeridistrikterne udenfor, og herredet
forbrugte selv en liden del; men foruden som gaards- og
fisker-baad har ogsaa Osbaaden vundet sig et navn som sports- og
lystbaad, og saadanne leveredes til landets forskjellige byer og
egne fra Kristiania og smaabyerne til Finmarken samt til
udlandet. Der er leveret smaabaade fra Os til Sverige, Tyskland,
Frankrige, England, endog til Schweiz.

Der er mangel paa materialer, og disse falder derfor
kostbare. Det var resterne af furu baade i Os og omliggende
distrikter, som der tæredes paa. Ekematerialerne maatte søges vidt
omkring.

Baadbyggerne opgav, at færdige hjembragte træmaterialer til
en færingsbaad kostede kr. 16.00 og til en seksæring kr. 24.00
samt søm og beslag resp. 4 og 6 kr.

Salgsprisen for baadene — fuldt færdige med aarer, men
uden seil — var i 1892 for færinger 46 kr. Lyst- og
sports-baade, der byggedes af særlig udvalgte materialer, og hvorpaa
lagdes nøjagtigere arbeide og finere afpudsning, 60 kr. og for
seksæringer, brugsbaade, 70 kr. pr. baad.

Et par af disse baadbyggere leverede ogsaa storbaade —
tilsammen 8 å 10 stkr. aarlig. Salgspris for disse var 200 ä 300
kroner.

Vestenfor Egersund begynder brugen af de saakaldte
Vest-laudsbaade. Disse adskiller sig fra de østlandske ved en lettere
bygning, større skarphed, mindre dybgaaende og høiere stevner.
De havde før kun ét seil, nemlig raaseilet. De var udmerkede
seilere «undaf veiret», men mindre gode bidevindseilere paa
grund af raaseilet.

Hardangerbaaden bygges ved Hardangerfjorden og omliggende
trakter. Den er bygget af meget brede bord. De tynde bord, der
sammenføies ved jernnagler med klinkning paa indersiden, gjør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free