Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SONDRE BERGENHL’S AMT.
baaden svagere og mindre varig end Østlandsbaaden, men til
gjengjæld saameget letiere. Langs æsingen (overkanten af det
øverste bord) er anbragt «kjeiper» istedetfor tollegange. Kjeipen
er et træstykke med 2 grene, som danner en spids vinkel; disse
har den fordel for tollopinderne, at de er meget seige og ikke
udsatte for stadig at brækkes istykker. Baadene inddeles i rum
eller skot, som f. eks. framskotten fra forreste tofte til fremstavnen
og agter- eller bagskotten fra bagerste tofte til agterstevnen. Man
brugte før i tiden raaseil paa disse baade, men er i de senere
aar gaaet over til sprid- eller gaffelseil med fok. De største af
Hardangerbaadene er de ved vaarsildfisket benyttede not- og
garnbaade. Disse laster op til 80 å 120 tønder sild og fører
gaffelseil med eller uden bom samt fok og klyver. Notbaadene
er agterud forsynede med «speil» til anbringelse af en rulle,
hvorover noten løber ved indhalingen. Efter disse baade kommer
i størrelse seksmands- og firemandsbaade, trekjeipinger og færinger.
Disse navn er fremkomne efter det antal mænd (rorskarle) baadene
er beregnede til.
Paa kyststrækningen fra Stavanger til Stad er nu alle de
større baade, som bruges under vaarsildfisket, af listerbaadtypen
eller af den nyere hardangertype, som er meget lig listerbaaden
i indredning og rigg, og delvis ogsaa i bygning.
Den store hardangerbaad har nu seilbaadens egenskaber; den
er forholdsvis bred og dyb med største bredde lidt forenfor
midtskibs og har tofter fæstet til bordgangen ved knæer. Den er
bygget af bredere bord end listerbaaden og har mere
udoverhel-dende stevner og sider, men er som denne forsynet med
vater-bord fra stevn til stevn, hvorpaa tolleklamper med tollepinder er
fæstet. Koret har rorpind. Det er denne baadtype, som i
Nordland blev brugt som notbaad før den nu mest
benyttede gavlbaad kom almindelig i brug, og benævntes «listerbaad».
Det er nu ikke bare i Hardanger denne type b.ygges.
Den mindre hardangerbaad, som bruges langs hele
skjærgaarden fra Egersund til Fedje, har alle den typiske robaads
egenskaber. Den er bygget af tynde, brede bord, som oftest kun
tre paa hver side, er lang og smal med lange for- og bagskotter
og har derfor ogsaa roret forsynet med styrevol. Æsingen løber ’
langs øverste kant af øvre bord fra den forreste til den agterste
rang. Tii æsingen er fæstet kjeiper for aarerne.
Som almindelig fiskerbaad for hjemmefisken med snøre og
line benyttes i skjærgaarden hovedsagelig seksæringen (trekjeipingen)
med 3 par aarer, og færingen med 2 par aarer mest ’ bygget i
Os, hvorfor den ogsaa benævnes «oselving». Som letbaad til alt
andet slags brug i byerne og under notfiske etc. bruges mest
«strandebarming» (bygget i Hardangerfjord). Det er ikke stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
