Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAN DEL OG SKIBSFART.
667
gerne af gaarden Espen i Ullensvang drev forst hestehandelen fra
Hardanger paa Østlandet, idet de først tingede heste bort paa
forhaand og senere kjøbte heste paa spekulation.
Handelen gik ikke over Røldal, men til Rauland i Telemarken.
Ole og Knut Espen, som boede paa Espen, var de første som
handlede med heste fra Hardanger paa østsiden af fjeldet.
Da hestehandelen blev lønnende, flk naboerne lyst til at tage
del i den, men handelen vedblev at være betydelig fra Espen.
Begyndelsen til hestehandelen gjordes paa den maade, at
man tingede dyrene bort paa forhaand, men man gik snart over
til at kjøbe op paa spekulation.
Næsten hver ungdom paa Espen kjøbte ind heste i Sørfjorden,
, paa Voss og i Søndfjord og reiste østover med, og mange
fjordheste har i to hundrede aar fra Espentunet vandret over
Hardangervidden og videre nedover skogbygderne til
tømmerkjøringen. De havde ogsaa andre ting med sig paa handel
ostover. Der nævnes kobberkjedler, hussko samt humle og «svorta»
(sværtejord).
Ogsaa fra andre gaarde end Espen, som Mæland, Sekse og
Kvæstad, handledes med heste, men meget mindre.
1 de første dage af juli brød hestehandlerne op med de
hest.edrifter, som de om vaaren og forsommeren havde opkjøbt.
Flere fulgtes ad, men hver havde flere hjælpere, saa det var en
anseelig skare af heste og folk, som samledes paa fjeldet. Fra
Espen fulgtes stolsveien til Belebotnen, saa over Bjørnebotnen og
Laagefjeld paa Kvennos vestside ned gjennem dalføret. De andre
handelskarer, som boede andensteds i herredet, tog nærmeste vei
til Belebotnen eller Hansbu; man kom ned i Kvennos dalføre og
nedover mod Møsstranden.
Den første samlingsplads var Saltpyt, som ligger omkring
o mil oppe i fjeldet’ regnet fra Rauland kirke. Mødedagen var
fra gammel tid omkring den 8de juli. Telemarkingerne • modte
tidlig frem for at sikre sig de bedste heste, eller de mødte
hestedrifterne endnu længere oppe paa fjeldet. Ved Saltpyt hvilte
man en dags tid, drak og kjøbslog. Paa Saltpyt var en ussel
stenbod, hvor nogle faa kunde finde tilhold. Der sendtes plakater
til Telemarken til opslag paa kirkepladsene, hvori dagen til stevnet
opgaves.
Stevnet var intet marked med lovens stempel. Det havde
udviklet sig af sig selv.
Fra Saltpyt drog’ færden videre nedover langs Kvenno til
næste samlingssted, Veimandsbw, ogsaa der gjordes forretninger.
Den næste dag naaedes Rauland kirke, hvor der var en stor
markedsplads kaldet Aamyr, og her solgtes de fleste heste. Hvad
der ikke blev solgt her, solgtes senere i bygderne omkring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
