Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•♦>64
SONDRE BERGENHUS AMT.
Udover Hardangervidden ligger en hel del steler eller sætre,
hvor veifarende kan faa tag over hovedet; men som oftest maa
hestehandlerne og driftekarerne overnatte under aaben himmel
eller i en af de gamle stenhytter ved et fælæger. Kløven med
madvarer: mel, spegekjød, fladbrød, «stromper» med prim,
kagger med hardangerøl og aakla:der toges af hestene, som bar kløv.
Hvor der fandtes brændsel, tør ener eller fjeldbirk, gjordes op
baal. Der kogtes grød i en gryde. Kaffe brugtes dengang aldrig
af bonden. Dernæst samledes mose og lyng som underlag paa et
eller andet nogenlunde beskyttet sted. Med aaklæder som
overbredsel lagde da mændene sig side om side til ro. Som leirplads
valgtes saadanne steder, hvor hestene kunde finde græs og vand,
da holdt de sig nogenlunde rolige. Naar elve maatte vades,
blev hesteflokken jaget sammen ved elvebredden. De beredne
hestekarer för da i karriere og galop rundt om de opskræmte
dyr for med tilraab og pisk at faa dem ud i elven, som stod i
et skum, uaar de styrtede ud i den.
Haringerne kaldtes «nordmænner og østlændingerne
«aust-mænner», og naar der var stort spørgsmaal efter heste, mødte
de sælgerne langt oppe i fjeldet eller kom helt ned til Espen.
Efterat veien kom over Haukeli, har hestedrifterne helst
gaaet den vei, og handelen drives mest af vossinger og
røldøler.
I tidligere tider var det almindelig, at bønderne fra
Hallingdal drog til Vestlandet om vinteren for at kjøbe op kreaturer.
Disse overlod de saa til driftekarernes tilsyn om sommeren, men
om høsten mødtes driftekarer og bønder paa bestemte pladse,
hvor kreaturerne atter overtoges. Et saadant sted var det
nuværende Hallingskeid station, der har sit navn efter stedet.
Almindelig handel, saakaldt landhandel, var i ældre tid i
regelen forbundet med gjæstgiveri og med’’ ret og pligt til at
skaffe skyds for de reisende. Oftest var det dog de omboende
bønder, som skulde skaffe skyds, og gjæstgiveren var kun
mellemmand ; i senere tid overtog gjæstgiveren oftest hele skydsen.
Landhandelen er imidlertid yngre end gjæstgiveriet, I mid-!
delalderen og i lang tid senere var der ikke handelsmænd eller
kjøbmænd andre steder end i byerne; det var et privilegium for
kjøbstæderne. Men bykjøbmændene begyndte efterhaanden at
oprette handelsboder og handelsstuer paa forskjellige steder, især
under de store fiskerier, og her holdt de en bestyrer, som de
kaldte udligger. Saadanne udliggere fra Bergen faüdtes i
fiskeværene langs kysten og især oppe i Nordland. De kjøbte ind
fisk og solgte varer fra byen, især øl og brændevin.
Efterhaanden bley udliggerboder til faste handelssteder, som kaldtes
«kræm-merleier»; men kun byborgere kunde oprette saadanne. Kræm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
