Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•♦>64
SONDRE BERGENHUS AMT.
og mindre jægter i Kinservik præstegjeld, det vil sige i
Kinser-vik, Ullensvang og Odda herreder. Jægterne var fra 2—20
læster. Desuden var der 70—80 større baade med 3—4
par aarer.
Fiskerierne havde stor indflydelse paa skibsfarten, for de
fleste fartøier brugtes til at fragte sild og fisk, og som
logifar-tøier i fisketiden.
Da vaarsilden kom igjen i 1808, efter at have været borte
i 24 aar, byggedes flere fartøier. ,
Omkring 1820 var der ikke saa faa smaafartøier paa 150
—200 tdr., som brugtes til at fragte vaarsild og torsk; og paa
denne tid begyndte enkelte at reise til Lofoten. Antallet af
fartøier forøgedes efterhaanden. De seilede stadig i 1830- og
40-aarene til vaarsildfisket og efterhaanden ogsaa til Søndmør, til
det Trondhjemske og Nordland efter fedsild om sommeren.
De største fartøier reiste til Lofoten efter skrei; oftest var
de fragtet af kjøbmænd i Bergen, men flere kjøbte for egen
regning.
Efter femaarsberetningen for 1841—45 blev der i Hardanger
og Søndhordland bygget 329 fartøier, foruden 15 paa Lyse
klostergods og 20 paa Rosendal gods.
1 1860 eiede amtet 457 fartøier paa 4 472 kommercelæster,
som brugtes som fragt- og logifartøier under sildefiskerierne, til
* fragtfart langs kysten og ogsaa til udførsel af fiskevarer til
Østersjøen. Paa disse fartøier opkjøbtes smør, ost, vadmel, frugt
m. m. Mange af jægteeierne deltog i fiskerierne, idet de kjøbte
og saltede sild, dels for egen regning, dels for andre. Man
seilede ogsaa til Finmarken, og deltagelsen i vaarsildfisket ved
kysten var stor.
I 1865 eller noget tidligere var man ogsaa begyndt at seile
paa Finmarken for at deltage i fisket der. Denne fart var paa den
tid tildels indbringende; som eksempel: En skøite paa 12—43
læster havde under vaarsildfisket ved kjøb og salg af sild og
transport tjent netto 283 kr. Derefter seilede den til Berlevaag
1 Østfinmarken, hvor den kjøbte 19 300 stkr. torsk, som den
igjen solgte paa tørrepladsen søndenfor Tromsø med en fortjeneste
af 2 626 kr. Derefter deltog den i haakjerringfisket paa
bankerne med en fortjeneste af 771 kr. I Vesteraalen kjøbte den
285 tdr. fedsild, som saltedes og solgtes ved hjemkomsten i
Bergen med en fortjeneste af 2 976 kr. I alt havde skøiten en
fortjeneste af 6 656 kr. Naar herfra trækkes udgifter til mandskab,
kjendtmænd m. m., 2 302 kr., bliver nettofortjenesten 4354 kr. eller
2 gange fartøiets kostende paa et aar. 4—5 tusen kroner var
mange penge i de dage, og tilfældet viser, at skibsfarten var en
god forretning i Hardanger paa denne tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
