Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAN DEL OG SKIBSFART. 673
Medens fartøierne i 1820—30-aarene var paa 150—200 tdr.,
var de senere større, 3—400 tdr. Føreren eiede som oftest den
største del af fartøiet, men andre havde ogsaa part i det.
I 1870-aarene var der i Kvinnherred 34 større fartøier.
I 1880-aarene og først i 90-aarene øgede fartøierne i antal,
men endnu mere i drægtighed. Det var fartøier paa 500—
800 tdr., mest jægter og slupper og nogle faa galeaser.
Mange fartøier reiste i denne tid hver vinter til Lofoten
eller Finmarken efter skrei og loddetorsk, som de tørkede
længere syd og solgte til kjøbmænd i Bergen.
I juli maaned reiste de efter fedsild, som de førte til
Bergen ; og de kunde gjøre flere reiser, eftersom fisket slog til og
holdt sig udover høsten. Desuden var der mindre fartøier, som
reiste ud til vaarsildfisket som før, og ellers for de i fragt fra
bygderne til Bergen.
Fra midten af 1890-aarene var fiskerierne ujevne,
damp-skibstrafiken tog sig op, og lidt efter lidt forsvandt de mange
seilfartøier, som før gik i forskjellig fragtfart i leden.
Skjønt den livlige seilads med jægter og mindre fartøier i
fragtfart paa kysten er aftaget betydelig, siden dampskibene med
de mange anløbssteder kom igang, eier amtet fremdeles mange
fartøier til brug ved fiskerierne og til forskjellig fart.
Til og med aaret 1908 meddelte den officielle statistik
opgaver over, hvor handelsflaades skibe var hjemmehørende.
Skibe, som tilhørte flere forskjellige eiere, ansaaes
hjemmehørende der, hvor den korresponderende reder var bosat.
Opgaverne viste derfor ikke nøiagtig, hvorledes eiendom i skib
var fordelt mellem de forskjellige landsdele, og specielt ikke
hvorledes den var fordelt mellem land og by.
Efter den officielle statistik:
I 1850 eiede amtet 38 skibe paa tilsammen 427
kommerce-læster med en besætning paa 137 mand. Desuden var der 365
umaalte fartøier paa 60 827 tdr. fersk sild med 1 243 mands
besætning.
I 1860 eiede amtet 156 skibe paa tilsammen 1 643
kom-mercelæster med en besætning paa 554 mand. Desuden var der
298 mindre fartøier paa 60710 tdr. fersk sild med 817 mands besætning.
Amtets handelsflaade havde i 1850 en beregnet tonnage af
855 ton, i 1890 var den steget til 13 430 ton og i 1908 til
44 738 beregnede seilskibston, eller naar motorfartøiernes tonnage
lægges til, 46070 seilskibston. I løbet af tidsrummet 1880 til 1908
er dampskibstonnagen steget fra 99 ton til 8 023 ton.
Søndre Bergenhus amts handelsflaade i 1870 bestod af 539
seilfartøier med en samlet drægtighed af 5 468 kommercelæster
og 2 158 mands besætning, gjennemsnitlig 10.15 kommercelæster
43 — Sondre Berrrenhns amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
