Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Br FOLKNING
685
Sproget. Det første forsøg paa at studere landskabsmaalet
i Søndre Bergenhus amt blev gjort af præsten Marcus Schnabel,
født 1744 i Granvin præstegjeld i Hardanger, hvor hans fader
Povel Schnabel var præst; han blev i 1771 personel kapellan hos
sin fader, i 1778 blev han præst i Lier og døde i 1780. Han
efterlod sig en afhandling om det hardangerske bondemaal, trykt
efter hans død i det norske Videnskabernes selskab i 1784. Hans
arbeide blev afbrudt ved døden, og der udkom kun hans første stykke.
Stiftamtmand W. F. K. Christie, født 1778, som i 1808 blev
sorenskriver i Nordhordland, begyndte i 1810 og 1811 paa et
norsk leksikon, men hans arbeide blev afbrudt, da han blev
stiftamtmand; da han i 1823 havde taget afsked, optog han
imidlertid igjen arbeidet. I 1837 var han færdig med ordene A til
H og det meste af L.
Christie døde i Bergen i 1849. Hans «Norske Leksikon»
opbevares som haandskrift i Bergens museum.
H. Ross anslaar antallet af de af Christie samlede ord til 20000.
Kjendskabet til de norske landskabsmaal skyldes fremfor alt
Ivar Aasen, født 1813 paa gaarden Aasen i Søndmør, død i
Kristiania 1896. Hans «Det norske Folkesprogs Grammatik» udkom
i første udgave i 1848 og hans «Ordbog over det norske
Folkesprog» udkom i 1850 i første udgave. Særskilte arbeider over
bygdemaalene i Søndre Bergenhus skyldes lægen Christian Bang
Vidsteen, som har skrevet: «Oplysninger om Bygdemaalene i
Sønd-hordland» 1882, «Oplysninger om Vossemaalet» 1884, «Oplysninger
om Bygdemaalene i Hardanger» 1885 samt «Ordbog over
Bygdemaalene i Søndhordland».
«Norsk Ordbog», Tillæg til «Norsk Ordbog af Ivar Aasen»
er udgivet af H. Ross i 1895.
Bygdemaalene i Norge har flere dialekter, der adskiller sig
ved egenheder i udtale og form.
Disse landskabsmaal eller dialekter deles af Ivar Aasen i den
nordenfjeldske, vestenfjeldske og søndenfjeldske række. Den
nordenfjeldske række af landskabsmaalene er maalene i Trondhjems
stift og Nordland, den vestenfjeldske række er maalene i Bergens
stift og en del af Kristiansands stift; den søndenfjeldske række
indbefatter Akershus og den øvrige del af Kristiansands stift.
Den nordenfjeldske og søndenfjeldske række slaaes undertiden
sammen og benævnes østnorske maal i modsætning til de vestnorske.
Tungemaalet eller dialekterne i Søndre Bergenhus amt hører
til den gruppe af dialekter, som Ivar Aasen har benævnt «den
vestenfjeldske række».
De østnorske landskabsmaal skiller sig fra de vestnorske ved
brugen af det tykke l.
Det l, som er kaldt det tykke, og som er almindelig
udbredt over de største dele af Østlandet, hvor de siger hælv for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
