Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686
SONORE BERGENHUS AMT.
halv og kælv for kalv, kjendes ikke i Sondre Bergenhus amt og
kan ikke udtales af amtets befolkning.
Et andet hovedskillemærke mellem østnorsk og vestnorsk
giver betoningen og deraf følgende lydforandring.
I de østnorske maal svækkes endevokalen efter lang stavelse
og bevares efter en kort; saaledes siger de i de østlandske maal:
blaase (efter lang vokal aa), men fara (efter kort vokal a).
I de vestlandske dialekter ender alle infinitiver enten paa a,
blaasa, fara, eller paa e, blaase, fare.
I dialekterne i Søndre Bergenhus amt ender infinitiverne
altid paa a; den oldnorske form er bevaret; de siger blaasa, fara.
En forskjel paa Vestland og Østland er de forandringer som
nogle konsonantforbindelser, som rn, undergaar. Paa Vgstlandet
samt i Valdres og Hallingdal siges for korn og horn, kodn og
hodn, paa Østlandet konn og honn. Paa Vestlandet bliver nogle
steder nn til dn, som steidn for sten og fidna for finna. Il bliver
paa Vestlandet til dl, saaledes fadla for falla, og si til ti, hatl for
hasl. Fs, som i lefse, bliver paa Vestlandet til lepsa.
1 den vestenfjeldske række eller i vestnorsk kan atter
udskilles 3 grupper eller grene:
Den nordre bergenske eller fyrdske gren, som er dialekten
paa Søndmør og i Nordfjord og Søndfjord, og hvor infinitiv ender
paa e: blaase, fare. Dette er som nævnt maalene paa Søndmør,
i Nordfjord og Søndfjord og desuden i Ytre Sogn. Denne gruppe
eller gren skiller sig sterkt fra de nordenfjeldske maal.
Den hordske eller den sondre bergenske maalgren indbefatter
maalene i Nordhordland, Hardanger og Voss og ogsaa den indre og
største del af Sogn. Her ender alle infinitiver paa a: blaasa, fara.
Den tredje forgrening indbefatter maalene i Søndhordland,
eller den stavangerske gren.
Sproget i Søndre Bergenhus amt horer efter dette dels og
fornemmelig til den hordske gren, saaledes Nordhordland, Hardanger og
Voss, dels til den stavangerske, saaledes sproget i Søndhordland.
Der er dog megen lighed mellem det søndhordlandske
land-skabsmaal og de andre dialekter i amtet; den søndhordlandske
gren adskiller sig meget i bøjningsformerne fra den hordske,
hvorfor den regnes til den stavangerske gren.
I det hordske landskabsmaal ender som nævnt alle
infiniti-ver paa a, blaas«, fara, og ligesaa ender det andet eller svage
feminin paa a, visa.
Substantiver, som er enstavelsesord, som f. eks. skaal, eller
som ender paa en konsonant, som f. eks. morgon, kaldes sterke,
medens de, som har mere end en stavelse og ender paa e eller
a, som f. eks. time, visa, kaldes svage. De to rækker adskiller
sig tildels i endelserne. Denne forskjel er størst hos hunkjøns-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
