Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
68.’i
ordene. Hunkjønsordene eller femininerne adskiller sig i flere
former fra hankjønsordene og deler sig desuden i to forskjellige
bøiningsformer, som kan kaldes den sterke og den svage.
Det første eller det sterke feminin adskilles i den hordske
dialekt tydeligst i bestemt ental fra det andet eller svage feminin,
idet det første har i eller æ (e), skaali eller skaalæ, medens det
andet har aa eller o, visaa eller viso.
Dativ bruges i Nordhordland og paa Voss, ikke i Hardanger
og Søndhordland. Adjektiverne faar a i den bestemte form for
feminin og neutrum.
De i den hordske maalgren forekommende bøiningsformer
for substantiver er:
Første feminin. Andet feminin. Förste maskulin. Andet, maskulin. Neutrum.
Ental........ skaal visa stav laave hus
Bestemt nominativ . . skaa’li ei. skaalæ visaa ei. viso staven laaven hus’e
Dativ........ skaal’enne visenne stav’e ei. stavæ laava ei. laavæ hus’i eller liusæ
Ubestemt flertal . . . skaale ei. skaaler vise ei. visnr(or) stova ei. stavar laava eller laavar —
Bestemt flertal .... skaalenna eller skaalidne visenna eller visunna stovenne eller stavadne laavanne eller laavadne husi eller husæ
Dativ........ skaalaa ei. skaalo visaa ei. viso stovaa ei. stavo laavaa ei. laavo liusaa ei. huso.
i
Hvilken af disse bøiningsformer der bruges i Nordhordland,
Voss og Hardanger, er senere omtalt.
I Nordhordland adskilles første og andet feminin saaledes,
at første i bestemt nominativ faar æ, skaalæ, medens det andet
faar o, viso.
Dativ bruges sædvanlig, især med præposition og har i første
maskulin æ. stavæ, i feminin enne, skaal’enne, visenne, neutrum ce,
liusæ, flertal dativ har aa, skaalaa, visaa, stovaa, laavaa, liusaa.
Halvlydsformen bortfalder tildels i adjektiver, f. eks. fast’ for
faste, ung’ for unge, og i flertal af substantiver, f. eks. bøk for
bøke, røt’ for røte.
I Nordhordland bliver m til bm, saaledes skabm for skam, og
ogsaa istedetfor mm, som kobma, komme, gabmadl, gammel.
Den eiendommelighed, at lyden af h sløifes foran en vokal
i begyndelsen af ordet, eller at h føies til, kaldes med et paa
nogle steder brugt folkeligt udtryk «halvemaal».
Dette halvemaal, som især er udbredt over en stor del af
Søndmør, gjenfindes paa øer i Nordhordland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
