Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 2 (i
SONDRE BERGENHUS AMT
Lægedistrikter. Fladeindhold i km.2 Tilstedeværende folkemængde 1ste decbr. 1910.
Sund—Austevold..........>. . . . 176.87 4 583
Osterøen.................. 757.8« 13 681
Hosanger ................. 804.011 3 224
Alversund................. 106.1- 3125
819.58 8 856
Man ger.................. 231.89 8 722
Medicinske planter. Før krigen i 1914 tog Norge
mesteparten af de i medicinen anvendte plantedele (droger) fra Tyskland,
selv om en hel del af disse planter vokser hertillands. Forsøg
blev gjort af nogle apothekere, men de gik snart træt, da de
enten fik daarlige eller slet behandlede, utørrede droger, saa de
syntes, det lønnede sig bedre at forskrive disse fra Tysklands
drogefirmaer eller fra norske drogehuse (som for det meste ogsaa
hentede sine lagre fra Tyskland), da de da var sikre paa at faa
pen, udsøgt, velbehandlet, tør og rigtig vare. Her er
hjemfor-skrevet for store beløb tørrede blaabær, enebær, karve,
melbær-blade, hestehovblade, rævebjeldeblade, kongslysblomster,
hyldeblomster, reinfannblomster, jongokblomster, ekebafk, troldhægbark,
malurt, kjærringrok, hundetungerod, søterod, tepperod, kalmusrod,
bregnerod, valerianerod, ekenødder, meldrøie etc., plantedele,
hvoraf der findes mere end nok i vort land, saa meget kunde
afgives til udlandet, om de blev indsamlet og rigtig behandlet.
Paa Vestlandet vokser i mængde rævebjelde (bjelleblom,
ræveleike, ræveleik, fingerbjørg, digitalis purpurea) med de rode
blomsterklokker, hvis blade anvendes i stor udstrækning i
medicinen. At samle disse blade i stor mængde er let, og er ikke
alene nok for det hjemlige forbrug, men ogsaa for eksport. Og
som med denne plante er det og med de fleste af de
ovenfor nævnte planter og plantedele.
Forskjellige planter har, efter S. K. Seiland, været brugt som
folkemedicin og bruges vel endnu. Roden af forskjellige
konvaller, «sentøgetrod» (convallaria polygonatum et verticillata), blev
meget brugt paa saar og seneknuder og mod gigt. De tog roden
af de nævnte konvaller og saa roden af guldris, «spanskurt»
(solidago virgauria), og perikum, «harbeidn» (hypericum
qvadrangu-lum og perforatum), og havde vand paa og kogte det til det blev
en tyk olje. Det blev smurt paa de steder, hvor man var
plaget af gigt.
Skulde konvalroden bruges for krampe, blev den taget om
vaaren og tørket. Saa kogtes roden sammen med rømmemyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
