Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
7ü 1
eller surt skyr og noget havremel til en tyk grød. Grød af
kcn-valrod brugtes ogsaa som lægemiddel paa saar og seneværk.
Varm orebark brugtes mod udslet paa læberne,
«drauga-sletta*. Roden af stornesle, «brennenota» (urtica dioica), brugtes
som lægemiddel mod saar hud, hævelse og svuller.
Paa saar anvendtes forskjellige urter. Blomsten af perikum
blev ristet godt i brændevin og sukker og stod tilkorket et par
uger og smurtes saa paa saar. Paa saar lagdes ogsaa kjæmpe,
«lækjeblokka» (plantago major), og ligesaa hvidbladtistel,
«hesta-blokke» (circium heter ophyllum), idet bladet først blev gnedet, saa
saften kom frem. Vand, hvori der var kogt ryllik (achillea
millefolium), brugtes ogsaa paa saar og svuller. Af blomsten af
ryllik kogtes ogsaa the. Lægeveronika, «sigrøa» (Veronica
officinalis), kogt i rømme, lagdes paa svuller.
Til at befordre fordøielsen brugtes sidselrod (polypodium
vul-gare), og til at befordre appetiten brugtes søterod (gentiana
purpur ea) og kvanne (angelica officinalis). For hævelse brugtes
«vassarv» (stellaria media), og for «hubit» brugtes blade af syre (rumex
acetosa).
Bergknap, «vortegras» (sedurn annuum og acre), brugtes mod
vorter, idet man gned hænderne med denne urt. Som
krydderier anvendtes karve. Som lægemiddel mod gigt anvendtes
storkeneb, «iktagras» (geranium silvaticum). Roden af vendelrod
(-valeriana officinalis) spistes af nervesvage folk for at styrke
nerverne. Enebær, «brakabær», brugtes af dem, som havde ondt
for brystet. Hakkede enernaale sammen med salt og mel gaves
til kreaturerne, og ener brugtes ogsaa som desinfektionsmiddel.
Saften af tepperod, «tæperot» (potentilla tormentilla), brugtes som
helsebod for kreaturerne. Soldug, «ringormegras» (drosera
rotundi-folia og longifolia), brugtes mod ringorm baade hos folk og
kreaturer.
Karakter og levemaade. I Søndre Bergenhus er der
tildels stor forskjel paa befolkningen i bygderne, mellem
befolkningen i de egentlige fjordherreder og befolkningen i
kystherrederne. I sprog, klædedragt og levemaade er der forskjel mellem
beboerne i Hardanger og paa Voss, mellem befolkningen i
Søndhordland og Nordhordland og mellem befolkningen paa de
ytterste øer i Nordhordland, som ofte kaldes striler, skjønt denne
betegnelse i Bergen opfattes som et halvt øgenavn. At der er
anthropologiske forskjelligheder, er før omtalt.
Ivar Aasen, som reiste i Søndhordland i 1843, skriver fra
Skaanevik, at han overalt i dette distrikt traf særdeles velvillige
og skikkelige folk; imidlertid mærker man ofte hos den yngre
slægt en vis grad af stolthed og selvgodhed. Her gives et stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
