Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 2 (i
SONDRE BERGENHUS AMT
andet ved sin urokkelige paaholden af forfædrenes gamle og
simple sæder.»
I aaret 1700 indførtes i Danmark og Norge den gregorianske
tidsregning istedetfor den gamle (julianske). Dette voldte nogen
forvirring, da man i hint aars almanak sprang fra 18de februar
lige til Iste mars, og mange mente, at man herefter ikke fik
høitider og festdage paa den rette tid. I Sverige indførtes denne
forandring først i 1751. Herom har præsten Angell i Lindaas
optegnet følgende: «Endel gamle bønder, især længst inde i
fjordene, helligholder ikke vor julehøitid, endskjønt de vel søger
kirken, tnen saasnart de kommer hjem, driver de et eller andet
husarbeide. Men den 12te dag fra vor 1ste juledag begynder
deres julehøitid, til hvilken tid de brygger, bager o. s. v., og,
iført deres bedste klæder, helligholder efter deres maade tre dage;
efter den tid begynder da ogsaa deres aarsregning. Disse
holder sig altsaa den gamle stil og tid efterrettelig og vil ei vide
af den gjorte forandring. Som bonden selv har sagt mig, har
de svenske, som i krigens tid 1718 laa her fangne og adspredte
i landet, bragt almuen til dette, forestillende dem, at kongen af
Danmark havde forandret sin religion, var ei mere en lutheran,
havde ei mere den samme tro og religion tilfælles med de
svenske ; det kunde de noksom se deraf, at julehøitiden ei mere
stemte overens med deres. De høitideligholdt den da her
med bonden efter svensk regning. Dette har da siden den tid
som en trosartikel fæstet sig hos dem, og mange enfoldige har
endnu tvil om vor religions sandhed og renhed, menende, den
er, som julen, forandret, altsaa ei ved vist, hvad de vil tro.»
Endnu i 1852 fandtes der, efter hvad residerende kapellan
til Lindaas, E. H. Holtermann, fortæller, i det indre af Sandnes
sogn (Masfjorden) ikke saa faa, som troede, at den gamle
juledag, den 12te dag efter jul eller 5te januar, var vigtigere og
helligere end den nye.
«Drukkenskab og løsagtighed,» skriver Ivar Aasen, «viser sig
vel ogsaa her, men dog ikke i nogen høi grad. Oplysningen er,
skjønt det ikke mangler paa udmærkede hoveder, i
almindelighed liden, og hele folkets tragten synes henvendt paa ophold og
erhverv. Man har lastet disse folk for egennytte og smaalighed,
imidlertid er denne slet ikke almindelig. Man laster dem ogsaa
for deres foragt og mistænksomhed mod fremmede; det sidste
havde ogsaa jeg anledning til at mærke, dels paa skydsskifterne,
hvor skydsbogerne var fulde af klager af adskillige reisende, dels
paa mine reiser til byen. De angiver som en rimelig grund, at
de ofte blev narrede og fornærmede af omstrygende fremmede
fra den nærliggende by, saa at de tilslut betragtede alle frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
