Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING. 7ü 1
silde fiskerie udi fiordene. Bønderne kaldes saavel her, som
udi Sundhordlehn, horder. Ingen bønder i Norge have
elendigere klædedragt og tilligemed slettere føde ; thi deres meste føde
er fiad-brød af havre, havre-grød, havre-velling, suur melk
tilligemed nogle suure sild; thi de faae lidt eller intet kjød, saa at
man kafld sige, at mangen hest bliver ligesaa vel fødet. Dette
er i mine tanker aarsag, at disse horder ere hverken saa fyrige
eller sterke, som de fleeste andre norske bønder. Vel findes en
deel af dem velformuende i henseende til fiskeriet, men de
øvrige lever i stor armod.»
Paa Osterøen er sansen for jorddyrkning i fremgang; nyt
land brydes og lægges ind under kultur. En del gaardbrugere
dyrker mere havre end før, da de begynder at vurdere denne
kornsort som næringsmiddel; dermed er ogsaa bækkekverne og
bagsteheller kommet til hæder igjen; folk taler nemlig ikke saa
lidet om det daarlige, «forfalskede» mel, som gaar i handelen.
Bønder fra Lindaas faar sit kjød og sin fisk godt betalt paa
grund af krigen.
I Manger er folks kaar noksaa tarvelige; jordbrug er
hovednæringsveien, men gaardene er smaa og føder sjelden mere end
5—6 kjør. Den dyrkede jord er for det meste ujevn og stenet
og tillader ikke jordbrug med maskindrift.
I Herlø, fornemmelig i herredets ytre del (Øigaren) og Hjelme
har man i de senere aar anskaffet en mængde motorfartøier.
Paa gaardsbrugene fødes som oftest ikke mere end 3—4 kjør,
men al melken bruges som regel i husholdningen ; i det hele er
vistnok baade de økonomiske forhold og levemaaden bedre end
før i disse fiskedistrikter.
Kystbefolkningen i Nordhordland og en del af Søndhordland
kaldes striler.
Ivar Aasen siger, at stril er en benævnelse paa indbyggerne
i omegnen af Bergen, og at stril ansees som et øgenavn.
H. Ross anfører i «Norsk Ordbog» et verbum «strila», som
bl. a. betyder at udsende en tynd straale og nævner udtrykket
at «striila fisk», som betyder at stryge fisk med en vaad klud
for at holde den fugtig, og henviser i denne forbindelse til
folke-navnet stril. Hvis den fortolkning af navnet stril er rigtig, kan
det tænkes, at benævnelsen stril er opkommet i eller ved Bergen,
hvor fiskerne i sin baad ved Torvet stadig strøg de større fiske,
som laa paa toften, med en klud. Benævnelsen stril synes ikke
at være gammel.
Om strilerne skriver Aasen i 1843: «Nordhordlehningerne,
eller, som deres naboer sædvanlig kalder dem, strilerne (hvilket
ellers er et øgenavn) er virkelig en mærkværdig slægt, blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
